Archive for the ‘Samfund’ Category

Det letteste i verden.

April 24, 2009

Det letteste i verden, det er at give op, og det er der desværre ret mange der gør, de vælger den nemme løsning, for de har måske ikke lært andet.

 

Der en én ting man skal notere sig først, det er at intet her i livet er let, eller nemt, og at gør man ikke noget selv, så skal man heller ikke forvente noget af andre.

 

Dem som allerede fra barnsben lærer, at tage tingene som de kommer, og som lærer at håndtere konflikter og ikke bare stikke af eller at vende ryggen til dem, det er dem som kommer længst.

 

Når man er barn, så kan man altid stikke af hjem, hvis der opstår problemer, det er så nemt at rende hjem til sine forældre og få dem til at løse de problemer man møder.

 

Men der kommer jo en dag hvor forældrene enten er væk, eller de er blevet for gamle, og så er man skidt stillet, hvis man ikke har lært at håndtere tingene som de kommer.

 

Og er man på arbejdsmarkedet, så skal man nu heller ikke forvente, at man kan gemme sig bag chefen eller sine kollegaer, man må selv gøre en indsats.

 

Det samme er det i et par forhold, man er nød til selv at gøre noget, for en mor kan nu ikke altid være der og trøste hver gang man har klokket i det.

 

Da jeg var hvalp, der lært min far mig, at stå ved det man gjorde, eller det man ikke gjorde, og at stå ved det man sagde, eller det man ikke sagde.

 

Han stod altid i baggrunden, og var parat til at give råd hvis jeg spurgte, men han lod mig selv tage de klaps som jeg selv havde rodet mig ud i. MEN han var altid parat hvis der var noget jeg ikke selv kunne klare.

 

Jeg lært at klare eller ordne tingene selv, havde man lavet noget skidt, jamen så måtte jeg også selv tage straffen for det. Og havde jeg lavet noget godt, så var jeg den første som nød godt af det.

 

Jeg lærte at stå på egne ben, og jeg lært at ordne tingene som de ny dukkede op, og det er der da mange af min generation som har lært, så noget specielt er der ikke ved det.

 

Men mange børn i vores dage, lærer ikke at håndtere tingene som de kommer, de lærer ikke at tage en konfrontation hvis det bliver nødvendigt.

 

Det er på en måde trist, for det er gennem konflikter og konfrontationer man lærer noget, man lærer ikke ret meget af at stikke halen imellem benene og stikke af, men desværre så er det den metode de fleste bruger i dag.

 

Man lærer at problemer overlader man til andre, først så overlod man dem til sine forældre, senere til sine lærer eller sine venner, og så stævner man hinanden i retten og spilder en masse tid på noget som kunne havde været undgået hvis man gad at stå ved det man havde sagt eller gjort.

 

Og straks begynder folk at protestere, for sådan er de i hvert fald ikke, og for de har fået en god opvækst, og de har lært at stå på egne ben osv. Og hvis man ikke tror på det, så kommer familie, venner og sagfører og skal nok ordne den slags.

 

Så er det at jeg ryster på hovedet, for det var jo lige præcis det jeg skrev, at man bare overlader problemerne og problemløsningen til andre, og man gemmer sig bagerst, for man tør ikke at gå ind i en konflikt og ordne sagen selv.

 

Nu er det ih så nemt at give de unge skylden for det hele, men i mine øjne er det mere forældrenes, skolernes skyld, for det er der det hele starter, det er der hvor man nærmest overbeskytter børn og unge, og de får ikke selv lov at prøve.

 

Og hvad får man ud af det ? Jo en hel masse unge mennesker, som fejlagtigt tror, at de kan sige hvad der passer dem, og gøre hvad der passer dem, og de bliver van til at andre ordner de problemer som de selv har rodet sig ud i.

 

Så det er i sidste ende samfundet selv, der udvikler de ansvarsløse unge mennesker, som man kan læse om i alle medier, men selv samfundet giver skylden videre til forældrene, og det på trods af, at det selv samme samfund har overtaget opdragelsen af børn allerede da de voksne selv var børn.

 

Nu skælder samfundet ud på de forældrene, for at de ikke er deres forældre opgave voksne, og glemmer at det var dem selv som umyndiggjorde de selv samme forældre.

 

Og forældrene skælder ud på samfundet, og på systemet som ikke er i stand til at de unges problemer, og selv de glemmer at det var dem som selv er skyld i at samfundet er som det er.

 

Samfundet gik jo selv ind og sagde, at de var bedre til at opdrage og uddanne børn og unge, så forældrene skulle holde sig tilbage, og forældrene overlod børn og unges opdragelse og uddannelse til samfundet, og det af mageligheds årsager, og fordi at de aldrig selv har lært at håndtere konflikter og at tage tingene som de kommer.

 

Man kan ikke forlange at børn og unge skal vokse op til at være god og solide forældre, når man fra samfundets side af selv har frataget forældrene deres forældre rolle.

 

Jeg siger ikke at man genindføre de gamle opdragelses metoder, for så gode var de nu heller ikke, men sådan som der kører i vores dage, sådan kan det da ikke blive ved med at køre for så ender vi alle helt ude i hegnet.

 

Jeg har mødt mange unge mennesker som gerne vil tage et ansvar, og som gerne vil stå fast, men det kan de ikke få lov til, for det tillader samfundet eller systemet ikke.

 

IH hvor det går.

Kvinderne er herlige

August 9, 2008

Kvinderne driver os mænd til vanvid.

Kvinderne finder altid fejl hos os mænd.

Kvinderne ved alting bedre end os mænd.

Kvinderne retter altid på vores tøj.

Kvinderne fortæller os når vi har gjort noget dumt.

Kvinderne fortæller os når vi har sagt noget dumt.

Kvinderne føder os.

Kvinderne passer os.

Kvinderne hjælper os.

Kvinderne laver god mad.

Kvinderne vasker op.

Kvinderne vasker tøj.

Kvinderne holder vores hjem præsentable.

Kvinderne ser meget bedre ud end vi mænd gør.

Kvinderne kører bedre bil end vi mænd gør.

Kvinderne er bedre til at trøste end vi mænd er.

Kvinderne er bedre forældre end vi er.

Kvinderne holder bedre sammen på familien.

Kvinderne er bedre at snakke med.

Kvinderne er vores mødre.

Kvinderne er vores søstre.

Kvinderne er vores koner.

Kvinderne er vores elskede.

 

Ja så alt i alt er kvinderne nogle herlige nogen.

Blodbad

August 7, 2008

Blodbad

 

Terroristerne lover blodbad under OL, de truer på forhånd, og det er jo kun for at vække opmærksomhed, og det er det eneste man ikke skal give dem.

 

De provoker, de udfordrer og de truer for livet løs. Og med det eneste formål at de ved at de kommer i verdens nyhederne.

 

Selvfølgelig er det meningen med aviserne, og andre medier at man skal formidle nyheder, men jeg har svært ved at se det såkaldte ”nyhed” i de der trusler.

 

De terrorister som kommer valsende på denne måde, de gør det kun for at vække opmærksomhed, for de rigtige terrorister de siger ikke en lyd, de gør det bare.

 

Et hvert fjollehoved kan ringe til politiet og skrige som en sindssyg, eller lave et video hvor de optræder med den ene store gevær efter det andet, og medierne flipper ud, og er faktisk med til at skræmme verdens befolkning, og det endda med mere held end terroristerne.

 

Men hører om næsten en ny terrorgruppe hver eneste dag, og det ene med et mere barsk navn end de andre, ja den får ikke for lidt på propaganda linierne.

 

Og nyhedsmedierne hopper med på vognen hver eneste gang, og selv den mest latterlige terrorcelle får en opmærksomhed som den ikke engang har gjort sig fortjent til.

 

Det de så ikke fatter en bønne af, det er at de gør livet mere uudholdeligt for den tro de påstår at de kæmper for, de fatter ikke en skid at de ødelæggere mere end de gavner for deres tro, hvor er de dog ynkelige.

 

Det ville være mere passende hvis nyhedsmedierne henviser den slags til bagsiden, hvor alt det andet useriøse pjat som regel findes, for rigtige terrorister fortæller ikke på forhånd hvad de vil gøre, og som førnævnt, så er nyhedsmedierne de egentlige skyldige i at folk bliver opskræmte.

 

Henvis dog de latterlige ”nyheder” til bagsiderne, eller udelad dem, for det er sgu trættende at man ikke kan læse en avis uden at man skal have smidt en eller anden ligegyldig terrortrussel i hovedet, og det gavner som sagt intet.

 

Hvis aviserne virkelig selv tror, at læserne ønsker den slags pjat hver eneste dag, så har aviserne heller ikke fattet ret meget af det hele.

Overformynderi

August 7, 2008

En ting er jeg ved at være virkelig træt af, og det er statens overformynderi. Man fremsætter, og man vil fremsætte de mærkeligste love og regler.

 

Nogle af disse lover og regler, er måske ganske udmærkede, men dem som fremsætter dem, de ser ikke selv, at de umyndiggør befolkningen.

 

Rygeloven er ganske udmærket, man har besluttet at arbejdspladserne skal være røgfrie, for at dem som ikke ryger kan undgå tobaksrøg.

 

Det er helt ok, men er den lov egentlig ikke totalt overflødig ? For det har altid været en arbejdsgivers ret til at bestemme, om der må ryge på hans virksomhed, eller har man afskaffet den lov ?

 

Hvis en arbejdsgiver ikke kan få folk til at ansøge om arbejde, eller hvis hans folk rejser fordi at der må ryges på hans firma, så tror jeg at han hurtigt selv har nedlagt forbud imod rygning, det behøvede man nu ikke at fremsætte en lov om.

 

Mange firmaer har en alkoholpolitik, som siger, at der ikke må drikkes i arbejdstiden, jamen det er da også helt fint, for det er jo en arbejdsplads, og ikke et værtshus, men behøver man egentlig en lovgivning på det område ? Findes der ikke love nok om alkohol ?

 

Enhver ved, at man ikke må anvende maskiner, eller kører maskiner, hvis man er alkoholiseret, det er direkte imod arbejdssikkerhedsreglerne, og det er en direkte fyringsgrundlag, hvis man er beruset på en arbejdsplads, så hvorfor i alverden er der så nogen som spilder tiden på at fremsætte love og regler om den slags, når der er rigeligt i forvejen ?

 

I børnehaverne vil man have love og regler der forbyder kagemænd, til børns fødselsdage. Og hvad skal det pjat nu til for ? Har børnene ikke lov og ret til at fejre deres fødselsdage ?

 

Det er helt ok, at man afskaffer de daglige chokolader og sukker ting, som kan ødelægge et barn fysisk, på længere sigt, og det er da også helt ok, at man gerne vil lære børn ordentlige mad vaner, men at ødelægge et barns fødselsdag og det i pædagogiens hellige navn, det er for langt ude.

 

Man vil indføre skatter på varer som kan gøre folk syge, jamen det lyder da fornuftigt, synes nogen. Men er det ikke op til folk selv, hvad de vil proppe i munden ? Er det staten som skal bestemme den slags også ? Er de skatter nødvendige, eller mangler staten bare penge ?

 

Man har hørt kampagner imod tobak, imod slik og sukker stads. Men man har ”glemt” at netop de skatter og afgifter man har på netop de ting, har givet godt i statskassen, og det endda med et tocifret milliard beløb i overskud og det modregnet sygdom, og sygefravær og alt, så havde og har man er milliard overskud på netop de ting.

 

Og nu begynder befolkningen minsandten, at ryge mindre, og motionere mere. Og med det resultat, at skatteindkomsten daler, eller nærmest skvatter ned.

 

Og så tår man der, man har sejret ad helvede til, for man fik den respons man ønskede, men ikke den indtjening man havde forventet.

 

Og det er tabet af de milliarder som skræmmer de kære politikere, så de fremsætter de underligste love og regler, for de skal jo hente pengene hjem på en eller anden måde.

 

Men skal det absolut gå ud over folk egne frie viljer ? Skal staten bestemme alt ? Jo flere love og regler man fremsætter, og jo  mere umyndiggør man befolkningen.

 

Og dette er så bare de hjemlige regler, hvad med de mange og endnu mærkeligere EU-regler ? Jo man umyndiggør folk, men man ser det ikke.

Vores retsstat

July 21, 2008

Vi skulle leve i en retsstat, hvor alle er lige for loven, og hvor alle vil få den samme seriøse behandling og det uden personanseelse.

 

Jamen det lyder jo IH så flot, og det får virkelig en til at tro på, at man altid vil få en seriøs og ordentlig behandling uanset hvor i samfundet man befinder sig.

 

Man hører om et overfald på ældre mennesker, overfaldsmanden bliver fanget kort tid efter, og han skal jo helst varetægtsfængsles eller noget lignende.

Men hvad sker der, man løslader ham efter endt afhøring, og man sender ham hjem. Så ofrene allerede få timer efter kan møde den samme mand, som overfaldt dem.

Ih hvor må de føle sig trygge.

 

Man hører om små børn der bliver antastet på en legeplads af pædofile, og de fortæller deres forældre det, og politiet har ikke mandskab nok.

Forældrene finder ud af hvem den pædofile var, og politiet afhenter vedkomne, og han bliver løsladt efter endt afhøring. Og han bor tilfældigvis i nærheden af legepladsen, så børnene opdager hurtigt at han er tilbage.

Ja vi er gode til at beskytte vores børn.

 

Den mand bliver overfaldt og gennembanket på gaden, overfalds manden kedede sig bare, det var alt hvad han sagde til både politi og dommer, han fik 40 dage bag tremmerne.

Ofret blev handicappet, sidder i rullestol, og det efter flere operationer og lang hospitalsophold, med efterfølgende genoptræning.

Han gik fra hus og hjem, for han kunne ikke arbejde. Erstatning ja den lyder jo godt, overfaldsmanden havde intet af værdi.

Ja vi straffer virkelig i forhold til forbrydelsen.

 

Et firma overtræder arbejdsmiljøloven, og en af deres medarbejdere kommer alvorligt til skade. Firmaet anmelder selv det som skete, og erkender at loven blev overtrådt.

Firmaet klarer frisag, og medarbejderen, ja vedkomne fik ikke nogen erstatning, og det selv om at det var en klokkeklar overtrædelse af arbejdsmiljøloven som var den direkte årsag til uheldet.

Jamen love og paragraffer er jo da herlige, de gør at man føler at samfundet bekymrer sig om alle dem der bor i den.

 

En ung mand, drikker en masse øl, sniffer et eller andet, ryger lidt fjollegræs. Snupper farmands bil, kører for hurtig, også overfor rødt lys, påkører et barn, og stikker af.

Politiet finder hurtigt vedkomne, og denne bliver sendt hjem af dommervagten, og der går flere måneder, og dommen blev kørekort frakendt i 1 år.

Ja forbrydelser bliver sandelig straffet i et retssamfund.

 

En enlig mor som er flittig, hun arbejder og tager de kursus som hun skal bruge i forbindelse med hendes arbejde. Hendes datter er i børnehave daglig, og pædagogerne er glade for hende.

Og har moren overarbejde, så bliver datteren afhentet af mormoren, og passet af denne, og det hele går som det nu skal.

Så er der en som får ondt i en vis legemsdel, og anmelder moren til de sociale myndigheder, og de vurderer at datteren er bedst tjent med, at blive fjernet fra hjemmet, da moderen jo ikke har så meget tid på grund af hendes arbejde.

IH for en perfekt vurdering, det må være rart at være barn i et retssamfund.

 

Andre steder i landet, der reager de sociale myndigheder ikke. Og det selv om man har kendskab til seksuel udnyttelse, grov vold misbrug af næste alle slags, næh den slags hører jo hjemme under privatlivets fred.

Ja men føler sig tryg bag hjemmets fire vægge.

 

Når folk bliver gamle, så kommer flere af em på plejehjem. Og der skulle de jo så gerne være, og have det godt på deres sidste dage.

Man har jo ansat professionelle plejere, som ved hvordan man skal behandle de ældre, nemlig med respekt og kærlig omsorg.

Men ak det er jo ikke lige det man hører mest om, det er mere om omsorgssvigt, om tilsidesættelse af de ældre rettigheder, og kærlig omsorg er en by i Rusland.

Jamen hvor sørger vi godt for vores ældre medborgere.

 

Hvordan kan det så være at jeg undrer mig, og føler mig sådan lidt ved siden af. Jeg bor jo i et retssamfund, hvor alle er lige for loven. Og hvor ingen bliver uretfærdigt dømt, eller hvor ingen bliver uretfærdigt behandlet.

Jo man føler sig virkelig tryg i lille Danmark.

At behage andre

July 18, 2008

Alle vil jo ih så gerne være populære, så man finder de nyeste tøj, og man klæder sig efter moden, og man lærer at snakke samme jargon som dem man gerne vil være sammen med. Og det gør man fordi at man ih så gerne vil være IN, for der er ikke meget sjovt i at være OUT.

 

Dette kaldes at behage andre, og det kan man ikke bygge et liv på, det er alt for tyndt, og holder nu heller ikke i længen. For ligesom moden skifter, så skifter jargonen jo også, så det man bærer i dag og den måde man snakker på i dag, kan være helt udenfor rammerne i morgen, og så er man jo ikke IN mere men OUT.

 

Da jeg gik i skole, der sagde mine forældre ikke noget om, at jeg skulle glæde dem ved at få gode karakter, de sagde ”Hvis du gør dit bedste, så er vi tilfreds !”. Altså det eneste de ville, det var at jeg gjorde mit bedste, og ikke mere.

 

Mange forældre presser deres børn, de kræver mere og mere af dem. Og det fordi at de helst så deres børn med topkarakter, så de kan få en fin eller god uddannelse.

 

Det er der jo egentlig ikke noget forkert i, for alle ønsker det bedste for deres børn. Men nu kan alle jo ikke have topkarakter, og ikke alle kan være klassens eller skolens bedste elev, for der er kun plads til én øverst på skamlen.

 

Dette har mange forældre ”glemt”, og de tror at netop deres børn vil altid være på toppen, og deres dag eller deres liv vil blive ødelagt, hvis deres søn ender som skraldemand og ikke som jurist eller lignende.

 

Men nu har samfundet faktisk mere brug for skraldemænd, end det har brug for jurister. Og det er sagt helt ærligt, for hvor mange jurister fjerner byernes affald ? Uden jurister, ville retssystemet måske være lidt kluntet, men uden skraldemænd, der vil byerne jo stinke af lort, så hvem af de 2 har man så mest brug for.

 

Alle synes at folk med titler er ”fine” folk, men hvor er det ”fine” hvis deres baghave stinker som en kloak, fordi at alle er jurister, men ingen er skraldemand ?

 

Man søger ind på de højere uddannelser, og tit så er det forældrene der presser eller lokker deres børn til at søg efter en højere uddannelse. Men hvad siger børnene selv ? Er de måske interesserede i en højere uddannelse ? Eller gør de bare hvad forældrene har ønsket det ?

 

Man kan nu engang ikke behage alle mennesker, men man kan sørge for, at man selv får et godt liv, og det sammen med en som man holder af, og det kan man uanset om man er jurist eller skraldemand, det afhænger af en selv, og ikke af andre.

 

Jeg har tit hørt forældre blære sig af deres børns uddannelser, så som ” Min søn er læge !” eller ”min datter er jurist !” osv. Og mere af samme skuffe, det er til at brække sig over. For hvis deres søn nu er skraldemand, så hedder det sig ”min søn, øh ja han er vist renovationsarbejder !”, skammer de sig ved deres søn eller hans arbejde, siden den ikke omtaler det ?

 

Jeg synes at det er en god ide, at man prøver noget forskelligt, før man beslutter sig til en eller anden uddannelse. Og jeg synes at det er fedt, at man vælger et sabbatsår for at finde ud af hvad man egentlig vil med sit liv. Det år er godt givet ud i sidste ende, for tænk hvis man efter 15 – 20 år som jurist finder ud af, at man egentlig hellere ville havde været skraldemand, så er både uddannelsen og årene jo spildte.

 

Næh man skal tage sig den uddannelse, som man selv vil, og ikke bare begynde på en uddannelse bare fordi at ens forældre har et ønske om det.

 

Man kan selvfølgelig skuffe sine forældre, når man ikke gør som de helst så det. Men det er jo nu ligesom ens eget liv, og så er det jo en selv som skal tage beslutningen om hvilken vej man vil gå.

 

Mine egne forældre, de sagde at det bedste er en uddannelse. Men de sagde også, at jeg skulle tage den uddannelse jeg selv ønskede, og at hvis jeg var tilfreds, så ville de være lykkelige på mine vegne. Og det har de været lige siden, de skammer sig ikke over at deres søn blev håndværker, og de rynkede heller ikke på næsen da deres søn brugte et par år i forskellige fag, før han besluttede sig.

 

De gav mig 100% opbakning, og det er jeg lykkelig for den dag i dag. De var da bedøvende ligeglad med om jeg var IN eller OUT i skolen, ønskede jeg at følge moden var det også helt ok med dem, og fandt jeg nye venner fik de alle den samme hjertelige modtagelse. Og mine venner, også de modefreaks der var, de besøger stadig min gamle mor, og synes at hun er fornøjelig.

 

Så lad være med at behage andre, behag dig selv.

Politireformen 2

June 20, 2008

For nogen tid siden, der ville regeringen gennemføre en politireform, og man gik frem i medierne og forelagde den ide man havde udarbejdet.
Man sagde, at man havde afsat både midler (masser af penge), og at man ville ansætte flere betjente, for at gennemføre reformen.
Meningen var at man ville have mere politi på gaderne, så vi kunne få et bedre og dygtigere politi end vi havde før.

Men knapt havde man begyndt, at realisere politireformen, før at politikkerne gennemførte en besparelse og det netop indenfor politietaten, jeg undrede mig meget.

Man sammenlagde mindre politistationer, og man nedlagde flere af de små stationer, fordi det skulle jo frigive betjente til patruljer, jeg undrede mig mere.

Man lagde flere opgaver over på betjentene, man ansatte ikke de kontorfolk som skulle afhjælpe med alt det papirarbejde som betjentene havde i forvejen, sært synes jeg.

Og hvad har vi så fået for vores penge, indtil nu er der 4 som er døde, og det fordi at politiet ikke havde mandskab til at komme.

Der bliver ikke udført så mange hastighedskontroller som der blev udført før, og de steder hvor der står hastighedsmålere de blev forsømt, så alene her hvor jeg bor, der står der 4 som ikke virker, for der er ikke tid eller økonomi til at holde dem ved lige.

Man oplever mere og mere kriminalitet, flere indbrud, for politiet kommer jo ikke. Man oplever mere og mere vold, for der kommer ingen politi, og folk får trusler på liv og lemmer, for der kommer jo ingen politi.

Os der lever i ydre områderne, vi undrer os mere og mere. For der sker dagligt grove overtrædelser af politivedtægterne, og færdselslovene dem griner folk højt og flot af, for der kommer jo ingen politi.

Hvor man før kunne gå til den lokale politi, der skal man nu henvende sig på en station der ligger 3 gange længere væk, og ringer man til dem, jamen de har da ikke tid, og vent til i morgen mellem kl.  10 og 14, og snak med lokalbetjentene, og i weekenderne ser vi ikke en politibil.

Jeg oplever at fredelige borgere, er begyndt at samle sig våben. Ja man tror at det er løgn, for  jeg har mødt en fredelig familiefar som er bekymret for sin familie, som spurgte efter en revolver eller en pistol, for så kunne han forsvare sin familie indtil politiet kom.

Jeg oplever at ældre ikke tør gå ud alene, og det endda i dagtimerne, og at de handler ind sammen, eller følges ad, for man ved jo aldrig.

Man snakker om borgerværn, så man selv kan tage affære, og stoppe de kriminelle, og få stoppet kriminaliteten, man vil holde mere øje med hinandens huse, og flere er begyndt at køre deres børn i skole, og det er endda større børn, som ellers selv har cyklet i skole, men da flere af dem er blevet truet og har fået tæsk, og ingen gør noget ved det, så er forældrene begyndt at følge dem til og fra skolen.

Vi har haft en stigning i indbrud, indbrudstyvene er blevet frækkere og frækkere. Et ægtepar kom hjem, og mødte en ung mand inde på deres græsplæne, og han bad dem om at skride, og først komme tilbage når han var færdig.
De ringene øjeblikkeligt til politiet, men de havde ikke mandskab, så de fik at vide at de kunne henvende sig næste dag på den lokale station mellem 10 og 14, og det mens at indbrudstyven stadig var i gang med at hente deres ting inde i huset.

Det er sådan som det ser ud lige nu, hvordan vil det se ud næste år, vil folk samme sig i borgerværn med lynchjustits, og selvtægt ?

Er det egentlig det som politikkerne vil ?

Eller ?

Politireformen

June 18, 2008

Jeg undrer mig meget, for da man ønskede politireformen, der var meningen jo denne, at der skulle flere betjente på gaden.

Og hvad oplever vi, det stik modsatte, i yderområderne er kilometer imellem betjentene, og man planlægger at flere og flere små stationer skal nedlægges.

Os der lever i yderområderne, oplever mere og mere kriminalitet, og ingen tør melde det, for der går jo timer før politiet reagerer, hvis de i det hele taget reagerer.

Vi har en meget arrogant minister som siger, at de bare skal lære at leve med det, og mere gider hun åbenbart ikke at gøre ved sagen.

Jamen hallo, hvad med os borgere som lever i de nu politi tomme områder, skal vi bevæbne os, skal vi opbygge borgerværn, før vi kan få ordentlige forhold igen ?

Det er ikke piliti som har gjort i nælderne, nej det er de ansvarlige politikere, som ikke har sørget for noget som helst, de er ligeglade og arrogante.

Der blev lovet da man ville gennemføre politireformen, at der ville både være økonomi og betjente i overskud, så man kunne roligt gå igang.

Hold da kæft for en løgn, der bliver nærmest færre og færre betjente, og de kan jo ikke være alle steder, de gør sgu hvad de kan, sådan oplever jeg det i hvert fald.

Nej man indførte politireformen fordi at politikerne ville vise hvor dygtige de er, men det eneste man oplever det er gyldne løfter og en læs lort, lad os få nogle ansvarlige politikere, som også kan indrømme deres fejl.