Bankkrak !

Bankkrak !

Ja sikket et grimt ord, men hvem har så skylden i sådan en hændelse ? Er det banken selv ? Er det samfundets skyld ? Eller er det de mennesker som ikke har styr på deres økonomi ?

Ja et bankkrak er vel et sammenfald af flere uheldige elementer, og kan vel ikke bare skyldes et enkelt af dem, eller kan det ?

Hvis man nu ser på hvordan de fleste banker selv optræder både i bankerne selv, overfor kunderne, og overfor samfundet, så kan der jo nok ligge en del af forklaringen der.

De fleste banker har intet tilovers for den lille mand, og det kan man tydeligt se på den måde man behandler dem på. De skal stå længere ved skranker, før en af de ansatte gider lette røv og ekspedere, men kommer direktør Jensen ind, uha da, så springer de op og stormer frem til skranke.

Kommer den lille mand ind og vil gerne snakke lån, jamen så skal der aftales tid, og det kan nemt strække sig over flere uger før man endelig nedlader sig til at få snakket om lånet, og så skal der fremlægges de mest underlige papirer før banken er tilfreds.

Men når direktør Jensen kommer, jamen så kan samtalen foregå straks, og lånet bevilliges indenfor meget kort til, for direktør Jensen er jo en velhavende mand, men eget firma, så der er der intet i vejen for et lån eller flere.

Den lille mand betaler sine afdrag, og han sparer lidt op ved siden af. Men alligevel får han en anden klasse behandling, for kommer han nu der med sine småmønter, dem gider vi ikke tælle næh vi vil se sedler og helst de store, for de er meget nemmere at tælle.

Direktør Jensen sparer ikke en klik op, næh han låner dem alle, både til firmaet og til sit private forbrug, og han skylder alt væk, men uha han er j en fin mand.

Og når man så tænker på, at det er de store fine udlån som er skyld i at en bank krakker, så kan man kun undre sig over den til tider lusede behandling den almindelige mand får i en bank, for bankerne glemmer meget tit, at de er faktisk de små opsparer og indlånere som giver banken mulighed for at låne penge ud til andre, så mon ikke at bankernes behandling af de almindelig kunder burde forbedres ?

Er det mon samfundets skyld at der sker bankkrak ? Det samfund som har lært sine borgere, at de bare skal lade samfundet betale ? Det vi ser er det resultatet af en fejlslagen pædagogisk opdragelse, hvor man lærer fra barnsben, at samfundet bare skal punge ud ? Eller er det bankerne selv, der hellere vil deltage i spekulative og præstigefyldte projekter, end at satse på fornuftige unge med visioner ?

Det er jo ikke samfundet der udlåner bankernes penge, det er jo bankerne selv. Og så kan man jo mene, at samfundet ikke lærer børn og unge nok om økonomi, men i sidste ende er det bankerne selv der bestemmer hvem de udlåner penge til.

 

Kvinderne er herlige

Kvinderne driver os mænd til vanvid.

Kvinderne finder altid fejl hos os mænd.

Kvinderne ved alting bedre end os mænd.

Kvinderne retter altid på vores tøj.

Kvinderne fortæller os når vi har gjort noget dumt.

Kvinderne fortæller os når vi har sagt noget dumt.

Kvinderne føder os.

Kvinderne passer os.

Kvinderne hjælper os.

Kvinderne laver god mad.

Kvinderne vasker op.

Kvinderne vasker tøj.

Kvinderne holder vores hjem præsentable.

Kvinderne ser meget bedre ud end vi mænd gør.

Kvinderne kører bedre bil end vi mænd gør.

Kvinderne er bedre til at trøste end vi mænd er.

Kvinderne er bedre forældre end vi er.

Kvinderne holder bedre sammen på familien.

Kvinderne er bedre at snakke med.

Kvinderne er vores mødre.

Kvinderne er vores søstre.

Kvinderne er vores koner.

Kvinderne er vores elskede.

 

Ja så alt i alt er kvinderne nogle herlige nogen.

Blodbad

Blodbad

 

Terroristerne lover blodbad under OL, de truer på forhånd, og det er jo kun for at vække opmærksomhed, og det er det eneste man ikke skal give dem.

 

De provoker, de udfordrer og de truer for livet løs. Og med det eneste formål at de ved at de kommer i verdens nyhederne.

 

Selvfølgelig er det meningen med aviserne, og andre medier at man skal formidle nyheder, men jeg har svært ved at se det såkaldte ”nyhed” i de der trusler.

 

De terrorister som kommer valsende på denne måde, de gør det kun for at vække opmærksomhed, for de rigtige terrorister de siger ikke en lyd, de gør det bare.

 

Et hvert fjollehoved kan ringe til politiet og skrige som en sindssyg, eller lave et video hvor de optræder med den ene store gevær efter det andet, og medierne flipper ud, og er faktisk med til at skræmme verdens befolkning, og det endda med mere held end terroristerne.

 

Men hører om næsten en ny terrorgruppe hver eneste dag, og det ene med et mere barsk navn end de andre, ja den får ikke for lidt på propaganda linierne.

 

Og nyhedsmedierne hopper med på vognen hver eneste gang, og selv den mest latterlige terrorcelle får en opmærksomhed som den ikke engang har gjort sig fortjent til.

 

Det de så ikke fatter en bønne af, det er at de gør livet mere uudholdeligt for den tro de påstår at de kæmper for, de fatter ikke en skid at de ødelæggere mere end de gavner for deres tro, hvor er de dog ynkelige.

 

Det ville være mere passende hvis nyhedsmedierne henviser den slags til bagsiden, hvor alt det andet useriøse pjat som regel findes, for rigtige terrorister fortæller ikke på forhånd hvad de vil gøre, og som førnævnt, så er nyhedsmedierne de egentlige skyldige i at folk bliver opskræmte.

 

Henvis dog de latterlige ”nyheder” til bagsiderne, eller udelad dem, for det er sgu trættende at man ikke kan læse en avis uden at man skal have smidt en eller anden ligegyldig terrortrussel i hovedet, og det gavner som sagt intet.

 

Hvis aviserne virkelig selv tror, at læserne ønsker den slags pjat hver eneste dag, så har aviserne heller ikke fattet ret meget af det hele.

Overformynderi

En ting er jeg ved at være virkelig træt af, og det er statens overformynderi. Man fremsætter, og man vil fremsætte de mærkeligste love og regler.

 

Nogle af disse lover og regler, er måske ganske udmærkede, men dem som fremsætter dem, de ser ikke selv, at de umyndiggør befolkningen.

 

Rygeloven er ganske udmærket, man har besluttet at arbejdspladserne skal være røgfrie, for at dem som ikke ryger kan undgå tobaksrøg.

 

Det er helt ok, men er den lov egentlig ikke totalt overflødig ? For det har altid været en arbejdsgivers ret til at bestemme, om der må ryge på hans virksomhed, eller har man afskaffet den lov ?

 

Hvis en arbejdsgiver ikke kan få folk til at ansøge om arbejde, eller hvis hans folk rejser fordi at der må ryges på hans firma, så tror jeg at han hurtigt selv har nedlagt forbud imod rygning, det behøvede man nu ikke at fremsætte en lov om.

 

Mange firmaer har en alkoholpolitik, som siger, at der ikke må drikkes i arbejdstiden, jamen det er da også helt fint, for det er jo en arbejdsplads, og ikke et værtshus, men behøver man egentlig en lovgivning på det område ? Findes der ikke love nok om alkohol ?

 

Enhver ved, at man ikke må anvende maskiner, eller kører maskiner, hvis man er alkoholiseret, det er direkte imod arbejdssikkerhedsreglerne, og det er en direkte fyringsgrundlag, hvis man er beruset på en arbejdsplads, så hvorfor i alverden er der så nogen som spilder tiden på at fremsætte love og regler om den slags, når der er rigeligt i forvejen ?

 

I børnehaverne vil man have love og regler der forbyder kagemænd, til børns fødselsdage. Og hvad skal det pjat nu til for ? Har børnene ikke lov og ret til at fejre deres fødselsdage ?

 

Det er helt ok, at man afskaffer de daglige chokolader og sukker ting, som kan ødelægge et barn fysisk, på længere sigt, og det er da også helt ok, at man gerne vil lære børn ordentlige mad vaner, men at ødelægge et barns fødselsdag og det i pædagogiens hellige navn, det er for langt ude.

 

Man vil indføre skatter på varer som kan gøre folk syge, jamen det lyder da fornuftigt, synes nogen. Men er det ikke op til folk selv, hvad de vil proppe i munden ? Er det staten som skal bestemme den slags også ? Er de skatter nødvendige, eller mangler staten bare penge ?

 

Man har hørt kampagner imod tobak, imod slik og sukker stads. Men man har ”glemt” at netop de skatter og afgifter man har på netop de ting, har givet godt i statskassen, og det endda med et tocifret milliard beløb i overskud og det modregnet sygdom, og sygefravær og alt, så havde og har man er milliard overskud på netop de ting.

 

Og nu begynder befolkningen minsandten, at ryge mindre, og motionere mere. Og med det resultat, at skatteindkomsten daler, eller nærmest skvatter ned.

 

Og så tår man der, man har sejret ad helvede til, for man fik den respons man ønskede, men ikke den indtjening man havde forventet.

 

Og det er tabet af de milliarder som skræmmer de kære politikere, så de fremsætter de underligste love og regler, for de skal jo hente pengene hjem på en eller anden måde.

 

Men skal det absolut gå ud over folk egne frie viljer ? Skal staten bestemme alt ? Jo flere love og regler man fremsætter, og jo  mere umyndiggør man befolkningen.

 

Og dette er så bare de hjemlige regler, hvad med de mange og endnu mærkeligere EU-regler ? Jo man umyndiggør folk, men man ser det ikke.