Fra evighed til evighed.

Man spørger ofte ”hvor kommer vi fra, og hvor går vi hen ?”, og der findes vel mange fortolkninger og lige så mange forklaringer som der er mennesker.

 

Men hvad med denne, som kun er én af mange fortolkninger ”Vi kommer fra evighed, og vi går til evighed”. Det er så min fortolkning, uden de helt store omsvøb.

 

Man hører også nogen som siger, at vi bliver reinkarneret et bestemt antal gange, for vi skal ”lære” noget ved at leve som menneske.

 

Den kan jeg så ikke helt tilslutte mig, for i selve læren om reinkarnation, ligger der en begrænsning, en hindring om man vil det.

 

Ifølge de gamle skrifter, så bliver man jo genfødt uden erindring om tidligere liv, så hvordan kan man ”lære” noget som helst, når man ingen erindring har.

 

Det man havde ”lært” i et tidligere liv, er jo glemt, og man kan jo således gentage nøjagtigt de samme fejl eller dumheder, som man måske skulle havde gjort i tusinder af tidligere liv, for man er jo genfødt uden erindringer.

 

Så selve læren om tidligere liv, reinkarnation, fortæller at man kan risikere at man vil blive fanget i en uendelig spiral af reinkarnationer.

 

Og yderligere når man bliver reinkarneret uden erindringer, hvordan kan nogen så påstå at de har levet før ? Og især når man jo er reinkarneret uden erindringer.

 

Disse spørgsmål har jeg tit stillet til både buddhistmunke og til Krishna-munke, som jo netop underviser og udbreder læren om reinkarnation, og sært nok har jeg aldrig fået et svar på de spørgsmål, så det er grunden til at jeg ikke kan tilslutte mig læren om reinkarnation.

 

Gaia-teorien er lidt bedre end mange andre, for kort fortalt så går den ud på, at alt hvad der liv har også en sjæl, og enhver sjæl har et legeme, og når legemet dør, så vender sjælen hjem til Gaia og deler sin viden med hende og hun deler sin viden med de hjemvendte sjæle.

 

Også en rimelig god teori, men den forklarer ikke hvorfra sjælen er kommet, eller hvordan den er blevet født ind i denne verden.

 

Bibelen siger at Gud tog markens muld (eller ler) alt afhængig hvilken oversættelse man tror på, og at Gud dannede et menneske af det, der på blæste Gud livsånde ind i mennesket, og gav det navnet Adam som blev betegnelsen af en ”levende sjæl”.

Bibelen fortæller også, at når man er død, så vender sjælen hjem til Gud, og skal være sammen med Gud i evigheden.

 

Nogen påstår at der er omtalt reinkarnation i Bibelen, og at man fjernede de skrifter som netop omtalte reinkarnation, men der til har man den forklaring som Jesus sagde, nemlig at det drejede sig om en ”åndelige” eller en ”spirituel” genfødsel, og ikke en genfødsel i kødet eller i legemet.

 

Meningen med livet er sært nok, at vi alle skal dø, ingen kan stikke af fra det, for legemet tilhører denne verden, og sjælen tilhører en åndelige eller spirituelle verden, så selv om at legemet dør, så lever sjælen videre, og så er det i den forbindelse totalt ligegyldigt hvilken tro man har, alle omtaler præcis det samme fænomen.

 

Tager man bare én af trosretningerne ud, så ”mangler” der nogle eller flere ting, før man kan se en sammenhæng i det hele, men går man i dybden af alle religioner, så er der en fællesnævner som hedder ”fra evighed til evighed”.

 

Hvad der så ligger imellem disse to evigheder, er jo så noget mennesket har diskuter og debatteret i årtusinder, og det vil mennesket sikkert gøre i årtusinder fremover.

 

Der findes flere verdener end denne, hvilket man kan læse i alle mulige og umulige bøger, den anden verden, den åndelige verden, den spirituelle verden, Guds Rigs, Nirvana og mere af samme slags, man alle er enige der findes flere verdener og flere universer.

 

Man skal tro på eller ikke tro på, det er op til den enkelte at finde ud af det, for vi er jo alle forskellige, heldigvis for ellers ville livet da være for kedeligt.

 

Men lad os gå ud fra, at vi absolut skal lære noget ved at leve som menneske, så kan vi kun lære noget af de mennesker som ikke er enige med os. For hvad lærer man ved, at folk klapper en på skulderne og siger ”Ih hvor har du ret !”, man får jo bare medhold, men intet der opbygger.

 

I disse tider snakker man om at forbyd religions kritik, det er da en væmmelig tanke. For det er jo det samme som at binde folks tanker om meninger og deres holdninger og kriminalisere den frie tanke og den frie vilje.

 

Vi har jo i forvejen en lov, som forbyder at man forhåner dem som tror, altså det enkelte menneske må ikke forfølges for sin tro, og det mener jeg at nok. For har man en tro eller en religion, som ikke kan tåle kritik, hvad er den så egentlig værd ?