Det hule hjerte.

Mennesket er det eneste væsen som er født, eller skabt med et tomrum i hjertet, og det er dette tomrum som gør hvert menneske specielt.

 

Mennesket har sin egen frie vilje, og det uanset hvad man så ellers tror, for det er kun mennesket selv som kan bestemme hvad dette tomrum skal fyldes op af.

 

Som det eneste væsen kan mennesket selv bestemme, hvad det vil og hvad det vil opnå, intet andet væsen har den evne eller har dette tomrum.

 

Vi kan selv vælge om vi vil fyldes med begær, og vi kan selv vælge hvad vi vil begære, for det er en viljes beslutning, som ingen kan tage fra os.

 

Vi kan vælge at fylde vores tomrum men kærlighed, og vi kan selv vælge til hvad vi vil elske og hvor højt, og det kan være lige fra ting, dyr eller andre mennesker.

 

Ser vi på dyrene, de lever for at formere sig, de gør alt for at deres afkom skal få en god start i livet. De er villige til at ofre deres eget liv for afkommet, og der er ingen grænser for hvor langt de vil gå.

 

Ja men det gør mennesket jo også, vil mange sikkert mene. Men det er langt fra alle mennesker som vil ofre det mindste af deres magelighed for deres børn, og det kan vi se på vores eget samfund, sådan som det er bygget op.

 

Vi får børn ja, men passer vi dem på samme måde som dyrene passer deres børn ? Overlader vi ikke opdragelsen og livets start til andre end os selv ?

 

Knapt er barnet født, før det overlades til andre, man opgiver barnet til fordel for arbejde, fritid og andre ting, var det egentlig derfor at vi ville have barnet ? Hvis vi alligevel overlader barnet til andre, hvor skal vi så egentlig med dette barn ?

 

Tager man i andre samfund, især dem vi kalder for primitive, der varetager forældrene deres egne børn, de opdrager dem, de lærer dem hvad de selv har lært, og det gør de FØR de overlader deres barn til andre.

 

Og de samfund kalder vi for primitive ? Mon ikke at det er vores samfund som er primitivt, for vi vil have glæderne men ikke ansvaret, så hvem er de primitive ?

 

Men selvfølgelig enhver kan jo selv bestemme hvad deres tomrum i hjertet skal være fyldt af. Og er det fyldet op med præstige, hvor man regner hus, bil og arbejde højere end sit eget barn, det står enhver da frit at vælge.

 

Mennesket kan også selv vælge hvad det vil tro på, eller fravælge alt tro, det står enhver frit, og det er kun det enkelte menneske som kan træffe det valg.

 

Nu er det så at nogle vil påpege, at samfundet har taget valget for dem, og at familie og venner har presset dem til de valg som de har taget.

 

Men nej ! Den holder ikke, men man bruger alle disse undskyldninger, for at bortforklare hvorfor man fortog de valg man gjorde, og man kan ikke give andre skylden, for i sidste ende er det stadig op til den enkelte at træffe valgene.

 

Dyr lever og indretter sig efter omstændighederne, eller også går de på vandring, for at finde et andet sted at være, eller de uddør.

 

Mennesket kan ændre omstændighederne, mennesket kan tilpasse verden så den passer til dem, og kan man ikke døje samfundet, jamen så kan man rejse til et andet samfund og leve der.

 

Men mennesket er et grådigt væsen, det vil have alt, så det fylder sit tomrum med alt muligt, og alt umuligt og er stadig ikke tilfreds.

 

De fleste menneskers hjerter er fyldte med alt mulig skrammel, og man kan nemt undvære det halve af det, og give noget andet plads, men igen det er op til den enkelte at vælge.

 

Man kan vælge at stjæle, man kan vælge at lade være. Men kan vælge at ryge, man kan vælge at lade være. Man kan vælge at drikke, og man kan vælge at lade være. Osv.

 

Og selv om at familien og vennerne opfordrer en til at gære disse ting, jamen det er stadig den enkelte som vælger at gør det andre siger, så igen er valget op til den enkelte.

 

Men det er jo så nemt at give andre skylden for det hele, hvis man har valgt forkert. De lokkede, de truede, de fristede, er jo det man tit hører, men det er stadig den enkelte som er ansvarlig og ikke alle andre.

 

Vi kan vælge at føre krige, hvilket mennesket tit har gjort. Men i modsætning til dyrene som kun fører krig for at bevare deres afkom, så er mennesket det eneste væsen som fører krige på grund af begær, eller af magtliderlighed.

 

Man kan vælge om man vil følge med strømmen, og gøre som alle andre. Man kan også vælge at gå imod strømmen, og selv bestemme hvad man vil. Men det er kun de døde fisk som svømmer med strømmen, de andre svømmer jo imod strømmen.

 

Men igen, det op til det enkelte menneske at vælge, og når man har valgt, så må man tage tingene som de kommer, det sure med det søde, som man siger.

 

Jeg skal  da indrømme, at jeg har i de fleste tilfælde gået imod strømmen, jeg vil selv bestemme over mit liv, jeg vil selv bestemme hvad mit tomrum skal være fyldt af, og det overlader jeg ikke til andre, valget er mit, og ansvaret er mit.

 

Lad ikke andre bestemme om hvad du skal tro på, lad ikke andre bestemme hvad dit tomrum skal fyldes med, tag selv dine valg, for i sidste ende er dig selv som står med ansvaret for dit eget liv, så hvorfor ikke selv bestemme over det ?

Vær dig selv !

Vi bliver hver dag fyldt med alle mulige og umulige ideer om hvordan vi skal se ud, og om hvordan vi skal være.

 

Vi ser fotomodellerne og vi hører tit at sådan som de ser ud, sådan skal alle se ud, for de er perfekte og de passer deres kroppe som man skal.

 

Nogen løfter jern, for at komme til at ligne Arnold Schwarzenegger og de vil helst være den næste Arnold, for han er deres ideal og derfor ofrer de alt andet for at komme til at ligne ham.

 

Men sandheden er jo, at der kun findes én Arnold Schwarzenegger, og han ser ud som han gør, og det er umuligt at blive en ny Arnold Schwarzenegger, for der finde kun den ene.

 

Andre dyrker kampsport for de vil gerne være den nye Bruce Lee, så de træner og træner, de prøver endda at efterligne hans kampråb, men uanset hvad de gør, så bliver de aldrig en ny Bruce Lee.

 

Mange piger vil gerne ligne Heidi Klum, eller en anden fotomodel, og dem som er lidt for runde i det de piner sig selv med slankekure, og de stopper med at spise og sætter deres helbred på spil, bare for at tabe sig så de kan blive en fotomodel.

 

Men de snyder sig selv, for selv om at de taber sig utroligt meget, så bliver de fleste aldrig fotomodeller, og mange bliver syge og nogen er endda døde af alle de der underlige slankekure.

 

Selvfølgelig er træning godt, og det at smide jern igennem luften er sundt. Og selvfølgelig skal man undgå at blive for rund i formerne, men man skal nu heller ikke blive for tynd.

 

Alle har et eller andet ideal som de gerne vil leve op til, men nu er vi alle ikke ens, vi er forskellige og det er det som gør livet spændende.

 

Tænk hvis alle lignede muskelbundter, og fotomodeller sikke kedeligt det ville være. Hvis alle lignede hinanden, så ville vi blive forvirrede og vil ikke kunne genkende vore venner fra hinanden.

 

Jeg havde også mine idealer da jeg var ung, men de er for længst døde, og næsten ingen kender dem mere. Men jeg indså tidligt at jeg aldrig kunne blive som dem, for de var specielle, så det opgav jeg hurtigt.

 

Jeg spillede fodbold, men med mine 2 venstre fødder kom jeg da kun på skoleholdet, men så heller ikke længere. Jeg spillede håndbold, men målet var så lille og så flyttede det sig hele tiden. Jeg dyrkede kampsport, og fik da også lidt ud af det, men var for stor til at være en ny Bruce Lee, og løfte jern, det synes jeg var for dumt.

 

Da jeg var knægt var Jeans og læderjakke på mode, og man skulle da helst ligne Fonzy. Og vi gik med rygmærker af alle mulige slags, og man gik ikke så meget op i hvad for mærker, men jo flere jo bedre.

 

Men uanset hvor meget jeg udklædte mig, så lignede jeg nu aldrig Fonzy, men jeg lignede de andre unge jeg var sammen med, og det var da helt ok.

 

Jeg spurgte mine forældre hvad de mente jeg kunne blive, og de svarede at de var ligeglade med hvad jeg blev, bare jeg var glad for det jeg valgte, og de sagde at de ville støtte mig uanset hvad jeg valgte.

 

Jeg fortalte dem om mine idealer og jeg fortalte dem om mine idoler, og de eneste de havde at sige til det var, at jeg bare skulle være mig selv for det var jeg sikkert den bedste til i hele verden.

 

NÅH !

Tænkte jeg, var det virkelig alt hvad de ønskede, at jeg skulle være lykkelig og tilfreds, og ikke mindst være mig selv. De måtte jo være bindegale, sådan helt ude i hegnet.

 

Men egentlig havde de ret, for idealerne ændrer sig gennem livet, og idolerne de bliver også ældre, og det som man beundrede det begynder også at hænge sådan lidt slukøret ned, for tyngdekraften kan ingen undgår, den fanger alle på et eller andet tidspunkt.

 

Og selv om at jeg da lusker ned i træningscenteret jævnligt, sådan for at for gang i kroppen, så man ikke bare sidder og bliver slap, så er tyngdekraften meget hård når man bliver ældre.

 

Så alle mine planer om at være en atletisk udseende mand, det gik i vasken, og jeg opdagede at mine idoler var afhængige enten af alkohol eller stoffer, så det var sandelig heller ikke vejen frem.

 

Så jeg stoppede med at prøve at efterligne mine idoler, og idealerne forandrede sig med tiden, men én ting har jeg holdt fast i, og det er at være mig selv, for det at være mig, det kan ingen andre efterligne, og det er jeg så stolt af.

Bandevold og politisk hykleri !

Hvad nyt er der i det ? Den slags har fundet sted i lige så lang tid mennesket har eksisteret, så noget nyt er der ikke i den slags.

 

Politikerne har kendt til bandevold i mange år, men alligevel har de skåret i støtten til politiet, de har indskrænket politiets muligheder, og med politireformen har de virkelig klokket i det.

 

Det er først da man begynder at skyde i København at der bliver fokus på bandevold. Så længe at de blev udført i andre byer, så var der minus reaktioner fra politikerne.

 

Men da der var skyderier i de jyske byer, og i landdistrikterne der gad man knapt fortælle det i fjernsynet, for det var jo ikke i København og så havde det ingen interesse.

 

Nu står politikerne på nakken af hinanden, for at komme med det ene forslag efter det andet, for nu er bandevolden jo udenfor deres egne døre, og nu skal der ske noget.

 

Vi få mere politi på gaderne, ja men der er i København. Man indkalder ekstra politi, og fjerner dem fra andre stationer, for København er vigtigere end andre byer.

 

De fortæller vidt og bredt, at nu virker politireformen, og at nu kommer der gang i politiet, ja der er ingen grænser for hvor mange midler man vil bruge på at stoppe bandevolden.

 

Det havde været bedre at forbygge, men det ville man jo ikke for der skete jo ikke noget i den hellige hovedstad, så man havde hverken tid eller midler til at gøre noget ved det.

 

Siden politireformen er kriminaliteten steget, og det uanset hvad statistikerne så end viser, for vi oplever det i vores hverdag, at det sker flere og flere kriminelle handlinger, og at politiet ikke har mandskab nok til at kunne gøre noget effektivt.

 

Men når det sker i København, jamen så skal alle mand af huse, og der skal patruljer og biler på gaden, for nu skal der ske noget.

 

Det er ligesom i alle andre forhold i vores samfund, der skal altid lig på bordet før der sker noget som helst, politikerne sover deres Tornerose søvn og plaprer løs om det ene og det andet, men de kan ikke nægte at de var advaret og det for mange år siden, men de gad ikke engang at lytte til advarslerne, de var ih så kloge på alt.

 

Advarslerne har der ikke manglet, og alligevel gennemførte man en politireform som ikke har kunne opvise nogen form for resultater.

 

Man ønsker en dialog med banderne, jamen har de ikke fattet noget som helst, for banderne ønsker kun dialog når de får noget ud af det, og får de ikke det jamen så forsætter de bare med at bekrige hinanden.

 

Politikerne vil ikke se i øjnene at flere års forsøg på dialog er spildte på voldsmænd, for det eneste sprog den slags forstår er vold, så de skal simpelthen have af grovfilen, så de kan fatte at den slags accepter man simpelthen bare ikke i Danmark.

Der er brugt millioner af kroner på at få dialoger i gang med både indvandrebander og med andre bander, og hver gang har det vist sig at det ikke hjælper én meter, og alligevel så skal man være Ih så forstående overfor dem for de har helt sikkert haft en ulykkelig barndom.

 

Men som sagt, de fatter kun ét sprog, og det har de jo bevist gang på gang, sæt hårdt imod hårdt, er de danske statsborgere, jamen så klask dem et par flade og hiv dem i fængsel. Og er de udenlandske statsborgere, jamen så klask dem et par flade og hiv dem ud af landet.

 

Man kan læse at indvandrebander truer med at skyde politiet hvis de kommer, tag de trusler alvorligt, og skyd tilbage, det er virkelig det eneste sprog de forstår.

 

Man snakker om at lave en demonstration imod volden, den ide er da ganske udmærket, men banderne er totalt ligeglade med den slags demonstrationer.

 

Nu har politikerne virkelig travlt, og de blander sig i politiets opgaver, de skal holde sig lang væk, og lade politiet om at ordne det som de er ansat til, giv den arbejdsro, og flet emhætterne, for grund til balladen skyldes at politikerne har snork sovet i timerne.

 

Vores politi er et af verdens bedste, hvis politikerne kan lade dem passe deres arbejde, jeg er selv mere tryg ved et betjent end jeg er ved en tilfældig politiker som kun kan kæfte op når der er mulighed for at de kan komme i aviserne eller i fjernsynet.

 

Selvfølgelig laver vores politi fejl, for de er mennesker som os andre, men det hjælper ikke en skid at politikerne blander sig i deres arbejde, og at de skriger og skråler og faktisk kun modarbejder politiet.