Egoister

Vi oplever det tit, vi ser hvordan børn svigter deres forældre. Vi oplever at gamle sidder alene på plejehjemmene og hvis der kommer besøg, så er det for at hente penge eller andre værdier.

 

Vi hører om omsorgssvigt, og det både af ældre, børn og syge. Det virker som om, at dem som ikke kan klare sig selv, at de er blevet reduceret til anden rangs borgere i vort samfund.

 

Vi oplever at flere og flere, er respektløse overfor andre. Vi oplever at man er ligeglad med de demokratiske ideer og tanker, for der er gået sport i at ødelægge valgmøder, og at jagte politikere både til møder, men sandelig også på det private plan.

 

Vi oplever at kirkegårde bliver udsat for hærværk, og gudstjenester bliver forstyrret. Og det er ikke kun kristne der oplever dette, men sandelig også muslimske gravpladser bliver forstyrret, og man spiller meget højt musik når muslimerne holder fredagsmøder.

 

Vi oplever mere og mere respektløs adfærd overfor andre, man er ligeglad med om en kvinde (eller en pige) er gammel nok, hvis lysterne er der, så skal man nok få tilfredsstillet sine seksuelle fantasier, og så er man bedøvende ligeglad med om pigen er gammel nok, det seksuelle behov kommer i første række.

 

Man har ikke den samme respekt for myndighederne som man havde før i tiden, og politiet og domstolene, har de fleste kun latter tilovers for, man tager dem ikke alvorligt i samme omfang som før i tiden.

 

Opfører eleverne sig komplet umuligt i skolerne, så kan lærerne næsten intet stille op, for mange forældre vil have særbehandling af præcis deres børn, og man hører om voldelige overfald af skolelærer, hvis de ikke giver de karakter som forældrene ønsker.

 

Er vi ved at få et samfund bestående af egoister, af mennesker som kun tænker på sit eget, og totalt glemmer at der er andre mennesker i verden end lige dem ?

 

Ligesindede søger sammen, eller krage søger mage. Det siger de gamle ord jo, og man ser da også at folk med de samme indstillinger samles i flokke eller grupper, hvor de gør at for at præcis deres livsopfattelse er den gældende.

 

Mange har det syn på samfundet, at det er samfundets pligt at sørge for, at de har råd til at leve, at det er samfundet som skal forsørge dem, og det helt uden at man føler sig forpligtet til selv at gøre en indsats, for det er jo nemmere at lade samfundet betale.

 

Og hvis samfundet ikke vil give det man kræver, jamen så smadrer man bare alt hvad man har lyst til, og det bliver man ved med indtil man får det man har krævet.

 

Jeg har set busser bliver smadret, bare fordi at man skulle betale for at køre med. Eller tænk bare på de unge opførsel omkring ungdomshuset i København, hvor politikkerne først tilsidesatte de unge, men det berettiger ikke de unge til alt den hærværk som de siden udøvede, men de fik jo deres vilje sat igennem.

 

Men det er ikke kun de unge der opfører sig sådan, de har jo lært det af dem som er ældre, deres forældre, deres venners forældre.

 

Og mange forældre i dag, er mere opsat på deres egne glæder og fornøjelser, end at de gider at beskæftige sig med deres børns ve og vel. De parkerer børnene i institutioner, hos bedsteforældrene, eller lader andre passe dem, og det er fordi at forældrene hellere vil passe og pleje deres egen magelighed, end at tage deres ansvar som forældre alvorligt.

 

Jeg kan huske at man indførte den frie pædagogiske opdragelse, jeg kan huske at det var fra pædagogerne at jeg først hørt, at det var samfundet pligt, at sørge for mig, og at jeg bare skulle kræve hvad jeg ville, for det var samfundet ansvar.

 

Mine forældre havde en anden holdning, nemlig ”Gør din pligt, og kræv din ret !”. Med andre ord, at du kan først kræve noget, hvis du selv har ydet en indsats, og det motto har jeg altid rettet mig efter.

 

Men folk virker mere selvoptaget, og mere og mere ligeglade overfor andre, så jeg mener at vores samfund fremavler egoister, og selvglade mennesker.

Snyltere

Snyltere dem har vi alle vel mødt, nogen af dem er nemme at finde ud af, og meget nemme at afsløre. De er alle vegne, og de er næsten ikke til at slippe af med igen.

 

Det er dem som helst undgår at betale skat, eller regninger i det hele taget. De har aldrig noget med hvis de bliver inviteret, eller også har de mindre med end de selv forbruger.

 

De har aldrig penge nok på sig, og de skal tit eller altid lige låne et par kroner, eller helst meget mere. Og det er ligegyldigt hvornår det er, så har de aldrig nok med sig.

 

De skal altid købe på kredit, og så kan sælgerne bøvle på i årevis, og de får aldrig deres tilgodehavende, for snylterne har jo aldrig penge.

 

De skal altid lige låne til den første, for der får de penge, og de glemmer altid at betale til den aftalte tid, for de har jo aldrig penge.

 

De snylter på alle, både på familie og på venner. De deler deres venner om, i dem som er nemme at lokke et par kroner fra, og dem som er lidt sværere at lokke noget fra.

 

”Kan jeg ikke lige låne lidt, banken har lukket, så du får dem igen når de åbner !”, den bruger de også tit, eller ”når min mor eller far kommer hjem !” eller ”når manden får løn !”, osv. Ja og når dagen hvor de skal betale, ja uha så er der ingen grænser for beklagelser, og man havde regnet forkert osv.

 

Det er ikke bare én gang det sker, det er faktisk hver gang det sker. Og de har ingen hæmninger, og de er skrupelløse, og fløjtende ligeglad med andre end dem selv og deres behov.

 

Lukker man så af for pengepungen, så er man en dårlig ven, eller man er slet ikke en ven. For de regner deres såkaldte ”venskaber” ud i hvor meget de kan snylte, eller nasse sig til.

 

Og giver de så et eller andet, så kan man være sikker på, at de skal mindste have alt tilbage med 10 gange renter, eller helst mere.

 

De findes alle steder, både i de fattige rækker, men sandelig også i de riges rækker. Og kendetegnene er som sagt, at de altid skal låne, og at de er meget dårlige til at betale tilbage.

 

De tror at de bare kan rejse igennem livet på andres bekostning, og de forstår ikke, at det lånte skal betales tilbage.

 

Er du i tvivl om hvem der er dine rigtige venner, så prøv at låne ud af dine penge, eller af andre ting. Når du så gerne vil have det hele tilbage, så vil du hurtigt opdage hvem der er til at stole på.

 

Og skulle du være i tvivl, så er der et grimt fællestræk ved snylterne, for de sviner dem til, som forlanger deres penge eller deres ting tilbage. De bliver simpelthen bare nedgjort, og udstillet som det værste der findes.

 

Men snylterne opdager ikke, at de netop dermed afslører dem selv, og deres sygelige selvoptagethed, for det er jo dem som har ret, og dem som ikke tror på dem, de må ikke være for kloge selv.

 

Jeg tæller ikke selv pengene som jeg låner ud, for jeg ved at dem jeg låner dem til, at de betaler tilbage når de kan. Og kommer der noget i vejen, jamen så fortæller de det i god tid, og kommer ikke med udflugter eller løgne.

 

Snyltere ja de findes i alle samfundslag, og de gør livet surt for andre, men de fatter det simpelthen ikke. Man skal undgå dem, og lade dem passe sig selv, for den slags ”mennesker” kan man ikke forvente noget som helst godt af.

 

Snylterne lader alle andre betale for dem, og andre skal helst betale for deres selskab. Og som før nævnt, så er de fløjtende ligeglade med andre.

 

Snyltere bliver også kaldt for nassere, udnyttere, kreditpaver, men de har sært ved at genkende dem selv, og de tror tit, at det er alle andre der snylter på dem.

 

Men gudskelov så er de efterhånden ved at være sjældne, og man kan da håbe på, at folk afslører dem i god tid, for de er altså meget trælse.

 

De sidste par snyltere jeg har været udsat for, de hylede og skreg, og de skabte sig så man skulle tro at de var på vej til den lukkede afdeling, men jeg var ligeglad, og krævede mine ting tilbage, og efter lang tid fik jeg det da også, men nu er det ikke alle der er så heldige som jeg har været.

Vores retsstat

Vi skulle leve i en retsstat, hvor alle er lige for loven, og hvor alle vil få den samme seriøse behandling og det uden personanseelse.

 

Jamen det lyder jo IH så flot, og det får virkelig en til at tro på, at man altid vil få en seriøs og ordentlig behandling uanset hvor i samfundet man befinder sig.

 

Man hører om et overfald på ældre mennesker, overfaldsmanden bliver fanget kort tid efter, og han skal jo helst varetægtsfængsles eller noget lignende.

Men hvad sker der, man løslader ham efter endt afhøring, og man sender ham hjem. Så ofrene allerede få timer efter kan møde den samme mand, som overfaldt dem.

Ih hvor må de føle sig trygge.

 

Man hører om små børn der bliver antastet på en legeplads af pædofile, og de fortæller deres forældre det, og politiet har ikke mandskab nok.

Forældrene finder ud af hvem den pædofile var, og politiet afhenter vedkomne, og han bliver løsladt efter endt afhøring. Og han bor tilfældigvis i nærheden af legepladsen, så børnene opdager hurtigt at han er tilbage.

Ja vi er gode til at beskytte vores børn.

 

Den mand bliver overfaldt og gennembanket på gaden, overfalds manden kedede sig bare, det var alt hvad han sagde til både politi og dommer, han fik 40 dage bag tremmerne.

Ofret blev handicappet, sidder i rullestol, og det efter flere operationer og lang hospitalsophold, med efterfølgende genoptræning.

Han gik fra hus og hjem, for han kunne ikke arbejde. Erstatning ja den lyder jo godt, overfaldsmanden havde intet af værdi.

Ja vi straffer virkelig i forhold til forbrydelsen.

 

Et firma overtræder arbejdsmiljøloven, og en af deres medarbejdere kommer alvorligt til skade. Firmaet anmelder selv det som skete, og erkender at loven blev overtrådt.

Firmaet klarer frisag, og medarbejderen, ja vedkomne fik ikke nogen erstatning, og det selv om at det var en klokkeklar overtrædelse af arbejdsmiljøloven som var den direkte årsag til uheldet.

Jamen love og paragraffer er jo da herlige, de gør at man føler at samfundet bekymrer sig om alle dem der bor i den.

 

En ung mand, drikker en masse øl, sniffer et eller andet, ryger lidt fjollegræs. Snupper farmands bil, kører for hurtig, også overfor rødt lys, påkører et barn, og stikker af.

Politiet finder hurtigt vedkomne, og denne bliver sendt hjem af dommervagten, og der går flere måneder, og dommen blev kørekort frakendt i 1 år.

Ja forbrydelser bliver sandelig straffet i et retssamfund.

 

En enlig mor som er flittig, hun arbejder og tager de kursus som hun skal bruge i forbindelse med hendes arbejde. Hendes datter er i børnehave daglig, og pædagogerne er glade for hende.

Og har moren overarbejde, så bliver datteren afhentet af mormoren, og passet af denne, og det hele går som det nu skal.

Så er der en som får ondt i en vis legemsdel, og anmelder moren til de sociale myndigheder, og de vurderer at datteren er bedst tjent med, at blive fjernet fra hjemmet, da moderen jo ikke har så meget tid på grund af hendes arbejde.

IH for en perfekt vurdering, det må være rart at være barn i et retssamfund.

 

Andre steder i landet, der reager de sociale myndigheder ikke. Og det selv om man har kendskab til seksuel udnyttelse, grov vold misbrug af næste alle slags, næh den slags hører jo hjemme under privatlivets fred.

Ja men føler sig tryg bag hjemmets fire vægge.

 

Når folk bliver gamle, så kommer flere af em på plejehjem. Og der skulle de jo så gerne være, og have det godt på deres sidste dage.

Man har jo ansat professionelle plejere, som ved hvordan man skal behandle de ældre, nemlig med respekt og kærlig omsorg.

Men ak det er jo ikke lige det man hører mest om, det er mere om omsorgssvigt, om tilsidesættelse af de ældre rettigheder, og kærlig omsorg er en by i Rusland.

Jamen hvor sørger vi godt for vores ældre medborgere.

 

Hvordan kan det så være at jeg undrer mig, og føler mig sådan lidt ved siden af. Jeg bor jo i et retssamfund, hvor alle er lige for loven. Og hvor ingen bliver uretfærdigt dømt, eller hvor ingen bliver uretfærdigt behandlet.

Jo man føler sig virkelig tryg i lille Danmark.

Tilpasses

Det sker allerede i børnehaven, børnene skal lære at tilpasse sig børnehaven, og de regler og normer som findes der. De skal jo helst lære at begå sig sammen med andre børn, og det ud fra de normer som de voksne pædagoger har besluttet skal være gældende.

 

Og er der et barn som ikke retter sig præcis efter den norm som er gældende, så er barnet adfærdsvanskelig og har store psykiske problemer, eller der er noget galt med forældrene, for det er jo ikke de gældende normer som kan være forkerte, det har de voksne pædagoger jo besluttet.

 

Hvis et barn skriger eller skråler, så kan det skyldes flere ting.

 

Barnet kan være glad, og derfor får den ikke for lidt når der skal leges.

Barnet kan være overtræt, og derfor stresser den rundt.

Barnet kan være udsat for en uretfærdighed, og reagerer på det.

 

Men uha da, den slags kan man ikke have, så man opfordrer forældrene til at gå til læge med barnet, for det er jo hyperaktivt og har måske brug for en psykolog eller sløvende medicin, for man magter jo ikke at styre det (ud fra de gældende normer).

 

Børn bliver påtvunget en være måde, en opførsel, som måske er i strid med deres naturlige udvikling, men som passer mere på pædagogernes opfattelse, end på hvordan børn egentlig er.

 

Leger et barn for sig selv, eller spiser for sig selv. Uha så er det stakkels barn jo asocial, og skal tvinges til at være sammen med de andre børn.

Man overser den kendsgerning, at børn også har brug for at være selv engang imellem, ligesom voksne har brug for at være sig selv, og måske tænke over tingene.

For ligesom der findes voksne der er enspænder af natur, så findes der logisk vis jo også børn som er enspænder af natur.

 

Så hvorfor i alverden, så de så tvinges til at være sociale, når de helst vil være alene ?

 

Og i skolerne der bliver det være endnu, for der skal alle børn opføre sig ordentligt. Og det vil sige, sådan som deres skolelærer opfatter ordet ordentligt, og det er han eller hendes opfattelse børnene skal rette sig efter. For ellers hedder det svedere, eftersidninger og andet halløjsa.

 

Skolelærerne finder sig hurtigt nogle af eleverne, som de mener opfører sig som børn skal opføre sig, og disse bliver tit dem med de bedste karakter og dem med de fleste udmærkelser. Disse elever bliver favoriseret, frem for de andre elever.

 

Hvorfor skal børn og unge altid tilpasses, hvorfor skal de ensrettes ? Er det fordi at så er de nemmere at styre, eller nemmere at indoktrinere ?

 

Forklaringen er nok mere, at hverken børnehaver eller skoler er gearet til, at kunne behandle børn individuelt, for dette er jo resursekrævende, og er alt for dyrt (påstår de ansvarlige politikere).

 

Børn er forskellige, og derfor kan man ikke bare tegne nogle kasser, og så mase dem derned i. Det vil medføre at nogle børn får svært ved at følge med, for det går for hurtigt, og andre børn får det svært fordi at det går for langsomt.

 

Jeg er grundlæggende intet imod vores børnehaver, eller noget imod vores skoler. Men jeg har noget imod, at man påtvinger børn, de normer som voksne har.

 

For børn og, er jo som betegnelserne siger, jo børn, og ikke voksne. De bliver tit og ofte påtvunget noget som de ikke er gamle nok til at forholde sig til, og derfor vil der altid være børn som falder udenfor normerne.

 

Men det er jo ikke børnenes skyld, det er faktisk de voksnes skyld. Fordi at de ikke kan indse, at det er børn vi har med at gøre og ikke voksne.

 

I de gode gamle dage, der sendte man først børn i skolen, når de var skolemodne. Man gik efter om børnene var gamle nok til at kunne forstå det de skulle lære i skolen.

 

Der var da også nogen, som kom sent i skole, men de kom der ikke før end at de var parate til det. Men gik dengang efter det enkelte barns egen udvikling, og ikke efter om hvor gammelt barnet var.

 

Det var en del i det gamle skolesystem, som man ikke skal prale af. Men der var også meget godt i det, for børnene kunne bedre udfolde sig, og de blev ikke tilpasset som de gør i dag.

 

Og ser vi på hvornår de største udviklinger er sket, så skete det under den gamle skole. Siden afskaffelsen af den gamle skole, der er der nu ikke sket de helt store opdagelser, og de opdagelser der sker, er sjovt nok af de gamle som gik i skole på den gamle skoles tid.

 

Tilpasning og ensretning er ikke kun noget skidt, for indenfor militæret, der er det noget man har meget brug for. Det er jo ikke smart at soldaterne tumler rundt på må og få, når de helst skulle følges ad.

 

Men nu er det jo langt fra de fleste børn der bliver soldater, så lad dem som vælger at gå den vej, lad dem om at de bliver som militæret ønsker at de skal være.

 

Men lad børn være børn, voksne det bliver de jo med tiden.

At behage andre

Alle vil jo ih så gerne være populære, så man finder de nyeste tøj, og man klæder sig efter moden, og man lærer at snakke samme jargon som dem man gerne vil være sammen med. Og det gør man fordi at man ih så gerne vil være IN, for der er ikke meget sjovt i at være OUT.

 

Dette kaldes at behage andre, og det kan man ikke bygge et liv på, det er alt for tyndt, og holder nu heller ikke i længen. For ligesom moden skifter, så skifter jargonen jo også, så det man bærer i dag og den måde man snakker på i dag, kan være helt udenfor rammerne i morgen, og så er man jo ikke IN mere men OUT.

 

Da jeg gik i skole, der sagde mine forældre ikke noget om, at jeg skulle glæde dem ved at få gode karakter, de sagde ”Hvis du gør dit bedste, så er vi tilfreds !”. Altså det eneste de ville, det var at jeg gjorde mit bedste, og ikke mere.

 

Mange forældre presser deres børn, de kræver mere og mere af dem. Og det fordi at de helst så deres børn med topkarakter, så de kan få en fin eller god uddannelse.

 

Det er der jo egentlig ikke noget forkert i, for alle ønsker det bedste for deres børn. Men nu kan alle jo ikke have topkarakter, og ikke alle kan være klassens eller skolens bedste elev, for der er kun plads til én øverst på skamlen.

 

Dette har mange forældre ”glemt”, og de tror at netop deres børn vil altid være på toppen, og deres dag eller deres liv vil blive ødelagt, hvis deres søn ender som skraldemand og ikke som jurist eller lignende.

 

Men nu har samfundet faktisk mere brug for skraldemænd, end det har brug for jurister. Og det er sagt helt ærligt, for hvor mange jurister fjerner byernes affald ? Uden jurister, ville retssystemet måske være lidt kluntet, men uden skraldemænd, der vil byerne jo stinke af lort, så hvem af de 2 har man så mest brug for.

 

Alle synes at folk med titler er ”fine” folk, men hvor er det ”fine” hvis deres baghave stinker som en kloak, fordi at alle er jurister, men ingen er skraldemand ?

 

Man søger ind på de højere uddannelser, og tit så er det forældrene der presser eller lokker deres børn til at søg efter en højere uddannelse. Men hvad siger børnene selv ? Er de måske interesserede i en højere uddannelse ? Eller gør de bare hvad forældrene har ønsket det ?

 

Man kan nu engang ikke behage alle mennesker, men man kan sørge for, at man selv får et godt liv, og det sammen med en som man holder af, og det kan man uanset om man er jurist eller skraldemand, det afhænger af en selv, og ikke af andre.

 

Jeg har tit hørt forældre blære sig af deres børns uddannelser, så som ” Min søn er læge !” eller ”min datter er jurist !” osv. Og mere af samme skuffe, det er til at brække sig over. For hvis deres søn nu er skraldemand, så hedder det sig ”min søn, øh ja han er vist renovationsarbejder !”, skammer de sig ved deres søn eller hans arbejde, siden den ikke omtaler det ?

 

Jeg synes at det er en god ide, at man prøver noget forskelligt, før man beslutter sig til en eller anden uddannelse. Og jeg synes at det er fedt, at man vælger et sabbatsår for at finde ud af hvad man egentlig vil med sit liv. Det år er godt givet ud i sidste ende, for tænk hvis man efter 15 – 20 år som jurist finder ud af, at man egentlig hellere ville havde været skraldemand, så er både uddannelsen og årene jo spildte.

 

Næh man skal tage sig den uddannelse, som man selv vil, og ikke bare begynde på en uddannelse bare fordi at ens forældre har et ønske om det.

 

Man kan selvfølgelig skuffe sine forældre, når man ikke gør som de helst så det. Men det er jo nu ligesom ens eget liv, og så er det jo en selv som skal tage beslutningen om hvilken vej man vil gå.

 

Mine egne forældre, de sagde at det bedste er en uddannelse. Men de sagde også, at jeg skulle tage den uddannelse jeg selv ønskede, og at hvis jeg var tilfreds, så ville de være lykkelige på mine vegne. Og det har de været lige siden, de skammer sig ikke over at deres søn blev håndværker, og de rynkede heller ikke på næsen da deres søn brugte et par år i forskellige fag, før han besluttede sig.

 

De gav mig 100% opbakning, og det er jeg lykkelig for den dag i dag. De var da bedøvende ligeglad med om jeg var IN eller OUT i skolen, ønskede jeg at følge moden var det også helt ok med dem, og fandt jeg nye venner fik de alle den samme hjertelige modtagelse. Og mine venner, også de modefreaks der var, de besøger stadig min gamle mor, og synes at hun er fornøjelig.

 

Så lad være med at behage andre, behag dig selv.

De indre dæmoner

Vi har tit hørt, at vi skal bekæmpe de indre dæmoner. Og selv betegnelsen er noget sludder, for der er ingen indre dæmoner, det er vores egen egoisme som vi skal overvinde, det er vores egne grænser som vi skal overskride.

Grunden til, at man kalder de ting for dæmoner, det er fordi at det er jo så nemt at give andre, skylden for vores egne fejl, og fadæser.

Havde vi virkelige dæmoner i vores indre, så er det ikke noget vi selv skal bekæmpe, men noget vi ville have hårdt brug for en præst til. For rigtige dæmoner, dem er de fleste af os jo slet ikke store eller stærke nok til at vi selv kan bekæmpe dem.

Men det vi kan bekæmpe ( for at holde os til det), det er vores eget begær, vores egne lyster. Dem er vi de nærmeste til at bekæmpe, vi er faktisk de eneste der kan gøre noget ved dem.

Det er lysten som driver værket, er jo også noget vi tit hører. Og det er jo sandt nok, for uden disse lyster, eller drifter, så ville vi stadig havde vandret rundt på stenalderplanet, og vi havde kun udforsket den nærmeste omegn.

De menneskelige lyster, det er dem som gør at vi går længere og længere ud, og kommer tit steder hvor ingen før har vandret. Og det er også disse lyster, som har medført de største udviklinger der nogensinde har fundet sted.

Og det er jo ikke lige den slags lyster, som vi skal bekæmpe, for de har medført mange gode ting, til fælles gavn for menneskeheden.

De lyster, eller dæmoner, vi skal bekæmpe det er blandt andet vores begær, og vores lidenskaber. For begær har medført de hårdeste krige, og de grimmeste nedslagtninger af andre mennesker.

Det er lysten til at bestemme, det er lysten til magt, og lysten til penge, og den slags, som kun har medført dårlige ting, og uhyggelige ting, som vi nemt havde kunne undvære i vores verden.

Prøv at tænk på, hvor megen energi og opfindsomhed mennesket ligger for dagen, når det skal udvikle våben til at skade andre mennesker med. Det er jo utrolig mange værdifulde timer, som bliver brugt på, at udvikle det som man bedst kan udrydde, eller skade andre mennesker med.

Hvis man havde anvendt den samme energi, på at udvikle ting, som ville gavne mennesker med, så ville vi jo for længst havde haft et verdenssamfund uden alt den nød og elendighed som vi har i dag.

Vi påstår at vi er kommet meget længere, end de tidligere kulturer, men er vi egentlig det ? Tja ! Måske, men jeg tror det faktisk ikke, for selv om at udviklingen går lynhurtig, så slæber vi jo meget nød og elendighed med.

For hvert et fremskridt vi laver, så sviner vi mere og mere, og flere og flere får det dårligere og dårligere, så hvem snakkede om fremskridt ?

Menneskets nød og elendighed skyldes mennesket alene, og ikke andre. Så lad være med at bekæmpe de indre dæmoner, bekæmp dit eget begær, din lyst til at være verdenshersker, for det bringer intet godt med sig.

Vi har alle muligheder, vi har endda flere muligheder end de civilisationer som eksisterede for vi kom til, vi kan nå længere, og vi kan få det meget bedre, hvis vi kan lære at anvende vores kræfter til andet end at udvikle våben og den slags.

Naturen eller verden eller måske universet har sin egen måde at håndtere væsener som vil ødelægge, det har historien jo vist os flere gange. Dyrearter som herskede, blev simpelthen udslettet, uden nåde eller barmhjertighed, og hvis man tror at vi vil blive behandlet bedre, så er vi naive, for allerede nu er vi ved at drukne i eget lort, og dem som ikke drukner i det, de bliver helt sikkert dræbt af de våben som vi selv har fremstillet.

Hvis en art bliver for dominerende, så bliver den fjernet, sådan er naturens, verdens eller universets love, så hvis vi ikke selv kan finde ud af at styre vores indre dæmoner, så kommer der helt sikkert noget som kan, og det lyder da bestem ikke rart.

Jeg er selv et barn af vores tid, og jeg har da også selv lappet et par øretæver ud. Og min holdning er klar, for vold er ingen løsning, men desværre så er den til tider nødvendig.

Tit må man selv gribe til hårdhændede metoder, for at stoppe voldelige handlinger, det er en kendsgerning, men ikke den bedste løsning.

Bliver man angrebet, så er man nød til at forsvare sig, ellers går man til. Men hvorfor bliver man angrebet, er det ikke fordi at en anden er misundelig eller fordi en anden vil bestemme over os og vores liv.

Og grunden til denne misundelse, kan jo nemt være, at vi har noget som andre ikke har. Og når vi så ikke deler ud af det vi har, så vil andre jo tage det med magt Så havde vi bare delt lidt mere ud af det vi har, så ville der ikke være så megen misundelse til.

Betyder det så, at løsningen er, at vi bare skal dele ud af alt hvad vi har ? Nej absolut ikke, for hvad hjælper det, at vi deler ud, og andre bare skovler sammen, så er vi jo ikke kommet ét eneste skridt videre.

Løsningen er noget for noget, vi hjælper andre, og vi lader andre hjælpe os. Det er jo så nemt, at fortælle andre hvordan de skal leve, men det kan jo nemt være, at de andre måske var klogere på netop det punkt. Så når vi hjælper nogen, så må vi give dem lov til at gøre gengæld, for ellers bliver de jo bare afhængige af os, og det kan også medfør misundelse.

Det sværeste er, at lade andre hjælpe os, utroligt, men tænk dig lige om, har du ikke selv det svært med, at der kommer nogen og fortæller dig hvordan du skal gøre tingene ? Vil du ikke helst selv gøre det, og helst uden hjælp fra andre ?

Det der forhindrer os i at modtage hjælp fra andre, det er vores egen stolthed, og den er også en af de indre dæmoner, eller en af vores lyster, som vi også tit passer og plejer, som var det ædel metal.

Stoltheden forhindrer os tit i at søge hjælp, når vi ikke selv kan. Vi må lære, at det er ingen skam at der findes noget vi ikke kan, men vi skal lære at spørge.

Først når magtbegær og stolthed bliver tæmmet, så kan vi komme længere meget længere end de civilisationer som levede før os, og som forsvandt, på grund af netop de to ting.

Man skal være som man er !

Nogen prøver på at spille seje, de klæder sig i det som de selv anser for at være tøj som kun seje folk går med, men det er nu ikke tøjet som gør folk seje, for i grunden er de seje nærmest ligeglad med hvilket tøj de går med, bare rumpen er varm, og vindtæt, så kan det bruges.

 

Andre efterligner de japanske piger, og klæder sig som dem, jo ok nogen klæder det jo ligefrem, men det ser lidt underligt ud, at en tårnhøj nordisk pige tumle rundt i japansk tøj, eller en kornfed pige, hvor maven kæmper for at kumme ud i det fri, men alligevel skal hun mase sig ned i en ultrakort nederdel, som alt andet end passer hende, men hun går med det fordi at hun mener at det ser rigtigt ud.

 

Rockere går med læderjakke, jeans og T-shirt, for det gjorde man jo dengang da rocken kom frem, så det er absolut det man skal, mener nogen. Men mega kikser, for en rocker var og er en som lytter til rockmusik, og ikke en skid andet, så hvis man tror at man er rocker fordi man går i speciel tøj, så er man forkert på den.

 

Jeg var barn og ung, da man lyttede til rock, beat og flowerpower, og jeg får mig da tit et muntert grin over de unge i dag, for de valser rundt i det som de tror er sejt, og smart, og mest af alt fordi det gjorde man jo dengang.

 

Hallo siger jeg bare, vi gik i det fordi vi ikke kunne få ret meget andet, det var enten det ene eller det andet, og havde vi haft alt det herlige kluns man kan få i dag, jamen så havde vi da gået rundt med det.

 

Man ser heavy folk, der render rundt med veste, der er lavet af en jeans jakke, hvor man har klippet ærmerne af, for det går de jo med for de har set det på gamle billeder. Så de stresser rundt for at finde en jeans jakke, og river ærmerne af dem.

 

Det er jo hellig brøde, for vi rev sgu da ikke ærmerne af vores jakke, er i da gale ? Vi gik med vores jakker, indtil ærmerne var så slidte, at de ikke kunne repareres mere, og så først fik jakken en renæssance som jeans vest, men ikke før, for vi ville da ikke ødelægge den bedste jakke man kunne få dengang, de var jo slidstærke.

 

Alternativet for en jeans jakke, var ikke andet end en KANSAS arbejdsjakke, men den scorede man nu ikke mange piger med, så den blev brugt på arbejde, og når man kom hjem så smuttede man i den rigtige, som ellers blev passet og plejet på bedste vis, for den skulle jo holde til fest og ballade i weekenderne.

 

Den typer rockerveste som nogen unge tøfler rundt med, de kalder det for deres indvielses veste, og tit så stinker de være end en gylletank, og det synes de er sejt, vor herre til hest da. Havde de rendt rundt i sådan én dengang, så havde vi smidt dem ind under en bruser og vasket dem med gulvskrubber og brandslange og med masser af sæbe.

 

Hallo ! Vi var sgu renlige, og de der tror på, at man skal indvi en vest med øl, sprut, pis og det som er være de har sgu læst de forkerte bøger, det er kun skrøner, jeg er opvokset i rockermiljø, og jeg har trådt mine barnesko flade der, så kom ikke og fortæl mig noget. Men hvad, jeg får sgu tit mange grin af dem.

 

Men vi syede mærker på vores veste, og det startede tit med, at der var huller som skulle skjules, for de der veste var sgu da dyre dengang, så vi forlængede deres levetid med at sy lapper på, og helst stofmærker.

 

Vi kunne kun få de der underlige benzin stofmærker, eller der stod BMW eller andet på dem, udvalget var nu ikke så stort, og vi hentede (stjal) dem fra de forskellige mekanikeres kedeldragter, for der sad de flotteste på.

 

Og i dag er jeg sådan lidt misundelig på alle de herlige og flotte stofmærker man kan få, det kunne vi jo ikke dengang, så i dag indhenter jeg det forsømte, og tøfler rundt med det ene sjove mærke efter det andet, og nogle af mine gamle mærker, de er da også syet på, hvorfor ikke det giver da en herlig og underlig blanding.

 

Er man naiv ?

 

Er man naiv ?

 

Når man tror på det gode i mennesker ?

Når man gør hvad man kan for at hjælpe andre ?

Også selv om at man bliver pisset på næste hver gang ?

Når man låner folk penge, når de ikke selv har flere ?

Og når man så aldrig får dem tilbage igen ?

Når man tror på at kærligheden findes ?

Også selv om, at man tit brænder fingerne ?

 

Er man naiv, når man forsætter med at gøre hvad man kan, og det uden at forlange noget til gengæld, og man bliver beskyldt for at være en som bare udnytter andre ?

 

Når man nu har hjulpet et par i flere måneder, skal man så finde sig i at den ene af dem hele tiden bagvasker og skaber sig ?

 

Tjah !

Måske er man bare naiv.