Man gør hvad man kan

Man går i skole, og man gør hvad man kan for at få gode karakter, men skolesystemet belønner ikke de dygtige og flittige elever, men de elever som ”fedter”.

 

Nogle vil sikkert påstå, at vi har verdens bedste skolesystem, men det er da kun i deres egne øjne, for systemet er ikke gearet til elever som kan lidt mere end gennemsnittet.

 

De elever bliver holdt tilbage i deres udvikling, de får ikke lov til at udfolde sig. Og det er ofte de samme elever som laver uro og ballade i klasserne.

 

Og hvorfor gør de så det ? Jo det gør de af kedsomhed, de har ofte forstået undervisningen før læren er færdig med at fortælle, men de bliver tvunget til, at høre den samme lektie igen og igen, og det er da så gudsjammerlig kedeligt.

 

Så fordriver de tinden med noget andet, de forstyrrer de andre elever, og mange skolelærer magter simpelthen ikke at fange disse elevers opmærksomhed.

 

Jeg er tilhænger af at man genindfører karakterbogen, og at man genindfører de halvårlige terminsprøver, for at se om der er nogen af eleverne som nemt kan følge med.

 

Og jeg er modstander af at eleverne automatisk bare kommer en klasse op, bare fordi at de er blevet ét år ældre, hvis de ikke kan klare pensumet, så må deres skoletid forlænges, og eventuel må man indføre special undervisning.

 

Og de elever som forstår undervisningen, de skal have lov til at komme et klassetrin op, hvis de kan klare pensumet, de skal ikke tvinges til at følge de andre, for det vil hindre dem i deres udvikling.

 

Nu er alle mennesker jo ikke lige kloge, det er der vel ingen tvivl om. Og det er netop derfor, at jeg gerne ser, at man inddeler eleverne efter hvad de KAN og ikke efter hvor gamle de er.

 

De kloge og dygtige elever skal ikke straffes, for at de er kloge og dygtige, de skal have muligheden for at komme videre, og kan de gennemføre 10 års pensum på 6 eller 7 år, så skal de have lov til det.

 

For det vil give lærerne mere tid til de elever, som ikke lærer så hurtigt, og det vil både lærerne og eleverne være tjent med.

 

Man kan sammenligne det med fodboldspillere, for alle kan sparke til en bold, men ikke alle kan komme på landsholdet. Og de dygtige fodboldspillere, de bliver jo heller ikke tvunget til at spille på lilleput hold, især ikke hvis de er egnet til at spille på landsholdet.

 

Nu frygter mange pædagoger og forældre, at man ”taber” nogle elever undervejs i systemet, men hvis man seriøst arbejder for ELEVERNES skyld, så vil det aldrig ske.

 

For som det er i dag, så virker det mere som om at skolerne og især folkeskolerne er en parkeringsplads for skolelærer som ikke kan udføre andet arbejde end at være skolelærer.

 

Og straks springer der en flok lærer op og råber og skriger, og hetzer imod folk som har en anden mening end dem selv, og de lærer burde kyles ud, for de evner ikke at omstille sig, eller at forny sig, hverken i det gamle system og da slet ikke i det nye system, så både skolerne og eleverne ville være bedst tjente med at de blev afskediget.

 

Vi skal væk fra den underlige pædagogiske holdning, og at alle børn skal ”ensrettes”, for det er jo noget sludder som blev indført da pædagogerne overtog magten indenfor skolesystemet, vi skal alle være lige, og ingen er bedre end de andre, det er jo kernen indenfor pædagogiske lærdom.

 

Men ALLE ved, at der er stor forskel på børn, og alle ved at samfundet belønner dem som gerne vil, og hjælper dem som har brug for det, at vores skoler og især vores folkeskoler ikke har forstået det endnu er uforståeligt.

 

Næh det der skal til er en dynamisk skolesystem, som følger med tiden, og som kan inspirere eleverne dagligt, uden at man ”taber” elever undervejs.

 

Hvad hjælper det, at man invester i Pc’er og ny teknologi, når de lærer som skal undervise i det ikke aner det mindste om det, man oplever jo mange gange at elever i 10 års alderen tit ved mere om Pc’er end den lærer som skal undervis i brugen af dem.

 

Der skal føres flere økonomiske midler til skolerne, men de skal IKKE bruges til nye gardiner, eller til bløde stole til lærerne, de skal bruge til nyt undervisningsmateriale, og ikke det mange bras som vi havde for 30 eller 40 år siden, for jeg har selv set, at man i dag bruger bøger hvis indhold for længst er forældet, men der er ikke råd til nye bøger, hvor ynkeligt af et samfund som påstår at det er hightech.

 

Nu er det ikke et samfund som kun består af akademikere jeg ønsker, for ikke alle kan være lærer, sagfører eller lignende, der er i højeste grad også brug for smede, murer og andre håndværkere. Vi skal jo også bruge rengøringsfolk, og kloakarbejdere, for uden dem virker samfundet ikke.

 

Men det er som om, at det ikke er ”fint” at være håndværker i dag, alle skal helst have en flot titel de kan prale af, for ellers er de jo ikke noget.

 

Dem med de ”fine” titler har tit glemt, at de intet er værd uden de almindelige borgere, som dagligt holder hjulene i gang. Og disse høje tanker om sig selv, dem har de får banket ind i hovedet da de gik i skole, og det er jo så i skolerne man skal forklare eleverne, at INGEN kan undværes i et moderne samfund.

 

Jeg kendte engang en ung mand, som brugte 3 til 4 år på at studere filosofi, for det kunne han bruge ude i erhvervslivet, for de manglede filosofer.

 

Ok tænker jeg, hvis han så skal banke et søm i et bræt, så ville han så bruge filosofien til at banke det i med. Jeg ville nu tage en hammer, det er da hurtigere og mere effektivt, og så kan han filosofere over hvorfor han fik en fyrreseddel.

 

Jeg kan huske den mester vi havde, som sagde til den unge mand, at han var ansat for at udføre et stykke arbejde, og IKKE for at komme med filosofiske betragtninger.

Den unge mand er bare én af de mange unge jeg har mødt, som er i gang med en uforståelig uddannelse, eller som har afsluttet en speciel uddannelse, som ingen kan bruge til noget.

 

Og det er elevvejlederne, som har underlige ideer om hvad samfundet har brug for, så der er der virkelig noget at spare, og man kan anvende pengene til de skoler hvor de har mange elever som har brug for ekstra undervisning.

 

Der bliver undervist i mange underlige og sære ting, og mange unge spilder tiden på noget de aldrig kommer til at bruge, det er da ynkeligt at de lærer som er i skolesystemet ikke selv kan indse at der er noget rivende galt.

 

Og hvem er taberne i vores skolesystem ? Det er eleverne, de skal modtage undervisning af nogle lærer som ikke er fulgt med tiden, og det er gamle forstokkede folk som har planlagt det pensum de skal opfylde, ih hvor det går.

 

Nytænkning ja tak.

 

Hvad med skoler hvor man siger ”ELEVERNE FØRST”, så ville vi være et godt stykke på den rette vej, men med de inkarnerede pædagogpåvirkede skolelærer vi har i vore dage, der ser det godt nok noget sort ud.

Den perfekte partner

Har vi alle ikke hørt om ”den perfekte mand”, eller om ”den perfekte kvinde” ? Og har vi alle ikke selv tit ønsket os ”den perfekte partner” ?

 

Nogen ønsker en blid mand, andre en hård mand. En mand der hjælper til, og ikke bare hænger foran Tv og glor på fodbold, så den samme kvinde ønsker sig tit en mand der både er blid og hård, og det kan være lidt svært at finde den slags mænd.

 

Nogen ønsker en kvinde der er huslig, og gør rent og vasker op, og den slags. Det lyder mere som om at de måske skulle lede efter en hushjælp, eller en mor, for det er da tydeligt at det ikke er en partner de ønsker.

 

Den perfekte partner er ikke den der altid giver dig ret, og den perfekt partner opvarter dig heller ikke, den perfekt partner er den som giver dig modspil, og som udfordrer dig, både mentalt og fysisk.

 

De fleste mænd ønsker sig en flot kvinde med god figur med både røv og bryster der siger spar to, og får andre mænd til at vende sig på gaden. Men hvad hjælper et godt og flot udseende når der er tomt i den øverste etage ?

 

Sådanne kvinder kan jo altid få en mand, men det er de færreste mænd der gider den slags kvinder i det lange løb, de forhold holder som regel ikke særlig lang tid, for som en god ven engang sagde: ”Hvad hjælper det, at min kæreste er en fotomodel, jeg vil også kunne føre en fornuftig samtale engang imellem”.

 

Eller som en af mine veninder engang sagde : ”Ja flot er han, og han er altid i form, men han kan ikke engang hjælpe børnene med lektierne og de går da kun i 2 klasse ”.

 

Som sagt den perfekte partner er en som giver dig modspil, som støtter dig når du har brug for det, som giver dig en skulder at græde ved når det er det du har brug for.

 

En perfekte partner svigter dig aldrig, men kontroller dig heller ikke, men som stoler på dig, og som har din fulde tillid. Når man har fundet sådan én, så er udseendet af mindre betydning.

 

Og lad være med at lægge an på dine venners partnere, for du ønsker jo heller ikke at de lægger an på din partner. Og i givet fald kan det koste et eller flere venskaber, og fordi at en af vennerne har en perfekt partner, så er det langt fra nogen garanti for at han/hun vil være den perfekte partner til dig.

 

Jeg er selv helt sikker på, at jeg engang har haft en perfekt partner, men måske opdagede jeg det ikke, eller også var jeg ikke selv den perfekte partner.