Homoægteskaber ?

 Nu er der stor ståhej igen, og homoseksuelle kan og skal have lov og ret, til at indgå ægteskaber, nogle siger ja andre siger nej.

Vi har i Danmark givet de homoseksuelle ret til borgerlige ægteskaber, til registrerede parforhold, kald det hvad du vil.

Men det de homoseksuelle ønsker er kirkelige vielser, og lige her stør de på hård modstand, og det er jo ikke så umuligt at forstå. På den ene side, kan jeg da godt forstå, at homoseksuelle gerne vil have en kirkelig vielse, for når to elsker hinanden, så burde der ikke være noget eller nogen som forhindrer dette.

Men kirken bygger på den kristnelære, og den kristnelære går imod homoseksualitet, det er der eksempler nok på I Bibelen, for sex mellem mænd er ”Herren vederstyggelig”, så der er ingen debat om det punkt.

Jesus siger jo også, at en forlader sin familie, for at være sammen med den kvinde han elsker, og der er heller ingen tvivl om det punkt.

Så hvis man i den danske folkekirke siger ja til kirkelige vielser, så går man imod Bibelens budskab, og man går imod den tro som man har valgt at repræsentere.

Nu er den kirkelige vielse en ”menneske opfindelse”, for på den måde som man gør i kirken i dag, er ikke det samme som Bibelen omtaler, så også her kan man være forstående, og give en tilladelse.

Men en kirkelig vielse er jo også samtidig en velsignelse, og det er så her det går galt, for når Gud ikke tillader homoseksualitet, så kan ingen velsigne et homoseksuelt par, for det er jo imod Gud ønske og vilje.

Der til kommer det, at de homoseksuelle ikke udviser forståelse for de troende, for dem som tror på det kristne budskab, og som tror på Guds Ord (Bibelen).

For deres tro vil blive udvandet og latterliggjort, især hvis præsterne siger ja til homoseksuelle vielser, så det vil være en uoprettelig skade der vil ske og præsterne vil misrøgte deres stilling.

Jeg ved godt, at der findes præster, som gerne vil foretage homoseksuelle vielser, og det er da også forståeligt. Men gør de det, så burde overveje om de skal vedblive med at være præster, for man kan ikke på den ene side påstå at man står for Bibelen budskab, og samtidig overhøre hvad der står skrevet.

Set ud fra et troens synspunkt, så kan ingen præst med Bibelen i hånden foretage homoseksuelle vielser, for det er jo Herren (Gud) en vederstyggelighed. Så hvis man har valgt at være præst, så må man enten følge den tro man har valgt at være præst for, eller finde et andet job.

Leave a comment