Besparelser på sygehuse

Ja det er et meget ømtåleligt emne, for hvordan og hvor sparer man på et sygehus, eller på sundhedsvæsenet, det kan være en barsk omgang, og ikke særlig behageligt, men det kan gøres. De dyre operationer, hjerte, lunge og andre operationer af samme karakter, det er de dyreste der findes, og det er ikke særligt populært at kikke på dem, men når vi er i en økonomiskkrise så er dre efter min mening ingen vej uden om.

Folk der kommer ind på sygehusene, med brækkede lemmer, arme, ben eller hvad det nu kan være. De skal IKKE vente i timevis på en læge, eller på behandling, det er bare om at komme i gang, for jo hurtigere de er på bene igen, jo hurtigere er de på arbejde igen.

Åh ja ! Det drejer sig om, at få dem der er i arbejde, og dem der kan arbejde i gang igen, og det hurtigst muligt, og uden pjat og dikkedarer. Nedgroede negle, er noget som flere vil trække på smilebåndet over, men kan hvis de ikke bliver behandlet faktisk koste mange fraværstimer på en arbejdsplads, for det kan være smertefuldt bare at skulle gå på fødderne. Det skal behandles, med det samme, det skal ikke syltes, eller man skal ikke bare have en ny tid om 14 dage, det er her og nu.

Vi hører lægerne hyle op om, at de mangler organer til transplantationer, men igen må man prioritere at der er andre patienter som har brug for en kirurg. Nu er der jo ikke så megen prestige i at operere nedgroede negle, eller at ordne en betændt blindtarm, men de patienter kan hurtig hjælpes, og de kan hurtigt komme ud af systemet. Hvor skal man trække grænsen ? Ja det kan være svært, især for de pårørende til en hjertepatient, som har brug for et nyt hjerte, og det er smertefuldt at se en man elsker og holder af, blive syg og muligvis dø fordi at lægerne ikke har organer eller tid til en operation.

Men alle operationer er vigtige, og ingen er vigtigere end andre, men igen så er det bedre at hjælpe 10 eller 20 andre, end at hjælpe én patient. Det lyder barskt og hårdt eller koldt, men er det ikke vigtigere set ud fra et samfundssynspunkt og fra et økonomisksynspunkt, at hjælpe de mange, som kan arbejde ud på arbejdsmarkedet igen ?

 Og set fra en anden vinkel, jo flere lægerne kan hjælpe tilbage til arbejdsmarkedet, jo flere vil kunne tjene penge til staten, og der ved vil vi kunne betale flere læger og få flere raske, også organoperationerne vil der bliver råd til flere af.

Noget der er lige så vigtig som lægernes indsats, det er sygeplejerskernes indsats, og de skal KUN udføre sygepleje, og ikke alt andet administrativt pjat, som intet har med sygepleje at gøre, for det kan man ansætte en sekretær til, det er de bedre uddannet til end de fleste sygeplejersker er.

Rengøringen på sygehusene er mindst lige så vigtig, der skal være ordentligt rent på et sygehus, for ellers hjælper hverken operationer eller sygepleje, og at spare på den del er lige så dumt og tåbeligt som meget andet.

Genoptræningen efter en operation er også vigtig, for den vil hjælpe flere tilbage til det aktive liv, og tømme hospitalerne. Og at spare på genoptræningen, er at samle patienter som kommer igen og igen, fordi at de ikke er blevet genoptrænet korrekt.

Og vi kan blive nød til, at indstille alle sygehusbyggerierne, for de penge man anvender på den slags, kan anvendes til at få folk tilbage til arbejdsmarkedet, og som før omtalt, så vil det i sidste ende få flere penge til statskassen, som igen kan bruges til patienterne. Ja hvor skal man spare, det er et meget ømtåleligt emne, men at smide penge i sygehusbyggeri, og dyre prestige operationer, er ikke den rette vej, når landet er i økonomisk krise.